kredit við at vera við í einari sovorðnari kapping. Vit hava m.a valt at geva »Himlen falder, helvede kalder« út sum næsta staklag, ístaðin fyri eitt av teimum mest upplagdu hittunum hjá okkum. Tað reyk inn
går vores forslag ud på, at hjemmestyreloven bliver afløst af en ny lovgivning, som vi har valgt at kalde en selvstyrelov, en selvstyrelov, der skal stadfæste en samarbejdsaftale, en unionstraktat mellem
af samme, ved et overmaade haardt Vejr og stærk Søegang, der indtraf ved Kyndelsmisse-Tiden, og kaldes derfor endnu den haarde Kyndelsmisse. Ved samme Søegang skal Saxen, der tilforn var en Havn, og nævnes
(ð) efter dernæst at have krydset en stor strækning af goldt land, kom de til varnierne, som de kaldtes. Efter disse passerede de danernes folk, uden at lide overlast fra barbarerne der." Seinni kunnu
bæði gevur ljós og sendir roykin út. Um hesa roykstovur sigur Panum: "Et saaledes indrettet Værelse kaldes med Rette en "Røgstue"; thi det er sædvanlig saa opfyldt med Tørverøg, at man ofte har ondt at begribe
skønneste plet, man kan tænke sig paa jorden. Der løber en bæk lige ned fra fjeldet og ud i søen. Den kaldes Drangará. Den løber lige ved siden af mit hjem, og et kort stykke fra mit hjem ligger købmand Nolsøes [...] rejste mig og gik ud i døren. Da hørte jeg, at det var min nabos søn, en knapt ni aar gamle dreng, der kaldte efter hjælp. Da jeg spurgte ham, hvad der var i vejen, kunde jeg forstaa af hans graadkvalte stemme
men ikke mere end naturligt. Under visitatsen opholdt jeg mig i et andet rum end visitator, der kaldte paa mig. Han stod paa en stige og eftersaa nogle medikamentbeholdere. Han sagde: “Han maa have vidst [...] Jeg kunde ikke tænke mig, at han havde faaet noget at vide, men var jo noget skuffet. Kort efter kaldte visitator igen: “Nej, han har ikke vidst noget, for saa havde han fjernet dette her. Det var en daase
Þorleifsson, Lensmand paa Skarð paa Skarðsstrønd, død 1467. Hans Moder var 14. Kristin Bjørnsdóttir, kaldet Vatnsfjarðarkristin. Hendes Mand var Þorleifur Árnason. Kristins Fader var 15. Bjørn Einarsson,
daarlig, saa Vraget var let at miste af Sigte i den oprørte Sø. Motoren blev startet og hver Mand kaldt fra Dæk Der blev manovreret saaledes, at vi kom at ligge i en passende Afstand i lu af Vraget, som
Restorff hjem til Færøerne igen efter 11 Aars Rejseliv. Hr. Bagermester Restorff, der med rette kan kaldes en self made Mand, begyndte under ret beskedne Forhold at drive Bageri paa egen Haand. Men han har
