Tiltiknir vóru Qajararnir, ein turkisk ætt, sum ráddi í Iran frá stutt fyri 1800 til 1925. Nasir al-Din shahur (1848-96), tann fjórðseinasti av hesi ættini, hevði í sínum haremi 1600 konur, frillur og geldingar [...] sýttu fyri at heiðra hann, vórðu koyrilsflongd, grivin livandi ella brend á almennum torgum. Nasir al-Din útpíndi Iran, skrivaði út harðar skattir, seldi embætir og fór at enda undir at avreiða partar av landsins [...] rættin til at dyrka, turka, pakka og selja tubbak. OLJAN Á BRETSKAR HENDUR SONUR NASIR - Muzzaffar al-Din shahur (1896-1907) - helt fram við hesum politikki. Í 1901 seldi hann einum pengamanni í London, William
henvendelse til dit for-sikringsselskab for at få oplyst præmien for en kaskoforsikring af din nye bil. Til din oplysning om, at du har erhvervet dig en Audi 6, svarer forsikringsmanden, at for hans skyld
teir fremstu málskjúttarnir í deildini: Nr Navn Dystir 1 Jacob Lyck 15 107 mál 2 Anders Gade 14 95 3 Dines Kjeldgaard 15 88 4 Nicolai Skytte 15 87 5 Simen Schønnigsen 16 87 6 Lasse Hamann-Boeriths 15 83 7
meg, Gud hevur skapt meg við einum orði! Øll, ið inni vóru, skóru út úr at syngja: Her kommer Jesu dine små. Henda sang dámdi vættrunum so sera væl at syngja. Hetta var teirra sangur. Vættrafólkini vóru
filminum, ella veruliga navn hansara. Sitatið ljóðar soleiðis: »... I´m having an old friend for dinner....« Sendið svar tykkara til okkara á adressuni: <ph_1> Sosialurin Box 76 110 Tórshavn Ella á te
um jólini, tí tær donsku vóru so fullar í salmonellu. ?Hmmm? siga norðmenn. ?Interessant?. ?Spiser din familie ræstankjøt på 1. juledag, da?? Neeiii. Sigi eg so. ?Danska fleskasteik !? Men, so skundi eg
Danmark var så lille, at kejseren ikke kendte det. Derfor pegede han på Grønland. Da sagde kejseren: ?Din konge må være en mægtig mand?. Modsat ved vi, at William Heinesen beskrev Færøerne som et sandkorn
under mistanke for at have forbrudt sig mod bestemmelserne om skatteunddragelse. Skomager, bliv ved din læst På denne baggrund kan det undre, at vi langt hen i 2017 fortsat kunne støde på højt kvalificerede
hos os, og sidste Gang lod den afhente herfra kort før sin Død. “Den har jeg anskaffet mig til din Fornøjelse,” sagde han engang til Lorenze. Han havde en hel Mængde Plader, navnlig var Salmerne meget
i løn, og kom i hug, hvor mørkt det er i graven! Omstraal mig, saa jeg glemmer den, salv øjet paa din syge ven, saa jeg kan de Guds-haven! vinarliga Jústinus Leivsson Eidesgaard
