Ronald Reagan vísti tekin um demens longu, áðrenn hann fekk staðfest Alzheimer-sjúkuna og hann enn sat sum forseti. Granskarar royna alla tíðina at finna útav, hvussu tað skal bera til at uppdaga deme
sjálvur í BankNordik sum ráðgevi í Fíggjardeildini og hevur tískil skil fyri, bæði hvussu fíggjarstovnar reagera upp á knappligar búskaparbroytingar, og hvussu atferðin hjá fólki verður ávirkað. - Ha
Der var meget interessant at se reaktionerne, da Kaj Leo endnu engang blev taget i at lyve. Han reagerede selv med den ganske afslørende sætning: “Jeg har ikke gjort noget kriminelt!” Hvilket afslører, [...] fornuft har trange kår på Færøerne anno 2012. For hvordan var de andre reaktioner? At Samgongan ikke reagerede, undrer ikke nogen. De har jo for længst solgt deres sjæl for mammon. Hvad angår fornuft og etik [...] Kaj Leo lyver og bedrager. Nej, måske. Det er jo faktisk langt fra noget nyt! Mand og mand imellem reageres der heller ikke særligt kraftigt. Man er jo så vant til, at Kaj Leo gør noget idiotisk. Det er god
har modsagt det, må vi kunne sige, at det er fakta. Enhver respektabel person ville selvfølgelig reagere på så grove påstande. At en lagmand ikke tør det, men er nødt til at være dum, døv og blind, viser
døv og blind over for en svada som den her? Nej, vel? Kaj Leos problem er bare, at han ikke kan reagere. Alle ved jo, at det hele passer, og at alt kan bevises! Jeg kan faktisk godt forstå, at han gerne
døv og blind over for en svada som den her? Nej, vel? Kaj Leos problem er bare, at han ikke kan reagere. Alle ved jo, at det hele passer, og at alt kan bevises! Jeg kan faktisk godt forstå, at han gerne
føler. Fordi jeg føler, hvad de føler, reagerer jeg, som de ville reagere, hvis de havde midlerne til at gøre det. Fordi jeg er menneske, har jeg midlerne til at reagere for at forsvare dem, og det gør jeg
økonomiske krise, der ramte Færøerne først i 1990’erne, blev landsstyret kritiseret for ikke at have reageret i tide og for ikke at have taget de initiativer, der blev anset for nødvendige og hensigtsmæssige
magten i egne hænder. Det var ikke politikerne, der tog det første skridt – men de var nødt til at reagere og traf heldigvis de rigtige beslutninger. Måske var det den følelse – hvorfor skal Merkel, Sarkozy [...] tænkte tilbage på dengang i 1989, da vi ikke i de vestlige regeringer anede, hvordan Sovjet ville reagere på gennembruddet af Muren og tyskernes krav om forening og tysk fællesskab. På det tidspunkt havde
undervisningsministeriet at fremstå i denne krisetid, der har ramt alle lag i samfundet, vil man agere/reagere eller blot forsøge at tie og håbe på, at det går væk af sig selv. Situationen er den, at jeg er leder