individ? Man undres........ Jenis ved godt, at han har forladt den rette sti. Han er heller ikke bange af sig. Så nu venter vi bare på, at hans samvittighed vågner. Sambandsfolkene ved, at de er blevet

rigtig havde Magt, slog Bølgerne højt om Baaden. Blandt Roerne var der en stor Kryster, han blev bange og holdt op med at ro. Pludselig drejede Baaden rundt, det var meget uhyggeligt, men det var nu ikke [...] det, indtil du faar Ordre om at holde op...”. Diciplin maa der jo være. Formanden spurgte om vi var bange: “Nej, det er vi ikke”, svarede jeg “thi kan De komme hjem, kan vi ogsaa”. Men hjemme paa Næs var

hava verið sera virkin á so mong­um økjum. Tey eru og hava ver­ið virknir íverksetarar og ikki ver­ið bang­in fyri at royna ymiskt nýtt. Í dag er Tóharda høv­uðs­um­boð fyri ENJO rein­gerð­ar­skip­an­ina í

være ligeglad med sikkerhedspolitik. Det siger sig selv. Og selv om man på Færøerne nok ikke er så bange for den spionage, som blev blæst så meget op i DR-udsendelsen, så er det helt åbenbart, at situationen

knús! Tað var eitt upplivilsi fyrstu ferð, vit vitjaðu umborð á verjuskipinum við tyrluni. Kaj Nolsøe Bang, stjórin á marinustøðini, skipaði fyri, at tyrlan hjá teimum kom til Dímunar minst 14. hvønn dag. [...] Millum annað høvdu teir við sær øll bløðini, sum tey høvdu lisið umborð á verjuskipunum. Aftaná Bang kom Osberg Jacobsen. Teir vóru báðir sera dámligir menn. Eg hevði eini veðrahorn hangandi í gongini

hesi verða fleiri í tíðini sum liggur fyri fót­um okkara í hini ókendu fram­tíð. Niels er kortini bang­in um vistfrøðina, nú alirisin á Bakka so skyn­sam­iliga fer undir at mið­savna og rationalisera sítt

vist en bunke på, men var så sirlig og pæn. Engang var der komm­et en mus i køkken­et, og de var jo bange for den. Så råbte hun i sin nød: ”Wentzel Baggi, Wentzel Baggi, kom med kloven! Kom med kloven!” Jeg

samband við almenn ørindi í Føroyum. Kanska er tað frá forn­gripasavninum, at Lena kom at kenna K. Bang, kendur sum stjóri á marinustøðina, og konu hansara. Tey gjørdust góðir vinir. Lena varð við­hvørt

aldrig set før, jeg var aldeles rædselsslagen og græd og blev ovenikøbet gjort nar af, fordi jeg var bange for en fisk. Den dreng, der kom ind med fisken, var for resten gamle Mourits hos Rubek. En af de største

honum hjartaliga heilsan. Undir amtmannstíðini legði Bærentsen úr hondum saman við sorinskrivaranum Bang Færøsk Lovsamling í 1901, og í 1911 kom út, fyri­­reikað av Bærentsen “Forslag og Betænkninger afgivne