ikke noget herom endnu, den skal jo kunne føre uigendrivelige Beviser for de Resultaters Rigtighed, den maatte komme med. Men der kan dog næppe være Grund til at nære Tvivl om, at det skulle være et
Smiensstovas barndomshjem. Der boede en gammel bedstemor, lille og rund, så kom konen i huset, den hed Sanna, hun var som et forklædt mandfolk, robust og munden gik altid på hende – hendes stemme var så [...] Anna Sofia, som er gift med Vilhelm Simonsen. Hun er en dygtig kone. Der var en broder til Sanna, som hed Peter Winther, han var så rar. Han blev også gift og boede oppe i Husegård, der hvor Anton Arge nu [...] Martin næsten have mistet hånden. Den ældste af Peters døtre er gift ude på Arge med en mand, der hedder Daniel, man kalder ham Bonden på Arge. Line, Sofus’ mor ude i Bø, er også en søster til Peter. Petur
dejlig og saare fredelig By mod hvad den nu er. Fader lejede sig ind i et Pensionat, der laa i nærheden af Kommuneskolen, hvortil han jo var kaldet til Lærer. Pensionatsværtinden havde en Kusine, Eva [...] ogsaa læse over paa deres Lektier.. Mine Brødre havde en Kammerat, som jeg særlig godt kunde lide, han hed Jens Christian Evensen. (Tað var hann, sum Anna seinni giftist við). Fader faar Landbrug Amtmand Pløyen
. En ejendommelig Personlighed, en søgende og grublende Natur, en Mand, som tilsidst fandt Sandheden, er ikke mere, og vort lille Samfund har lidt et stort Tab. Fra Ungdommen af nærede Andreas Evensen
Undan taluni var bert sálmurin "Sí, hvør nú Jesus frøðir", sungin, og aftaná var sungið "Kom Sandheds Konge. Kristus kom, ind i min Sjæl du drager". Hesin sálmur passaði sera væl til dagin, hvar millum
arverettigheder og andre samfundsmæssige konstruktioner og fordele. Derfor kræver UNR: At de nordiske lande giver homoseksuelle deres naturgivne ret til at erklære deres kærlighed til deres [...] af ægteskab. Denne ret gælder selvfølgelig også homoseksuelle. Det er en menneskerettighed at kunne give sig selv til den man elsker, og er det derfor en selvfølge, at samfundet accepterer
til kaffe. Sidste gang vi var sammen, var i efteråret 2011. Vi mødtes et par gange ved den lejlighed. Andrea, dig, mig og Hjørdis. Men det allersidste møde, var der kun os to. Vi kørte en tur til Gásadal
Lagtinget i sin Tid havde med sin Formand, var han stedse mellem dem, som hævdede Tingets Ret og Værdighed lige over for Formandens formentlige Overgreb. I den senere Tid kom hans Begavelse næsten udelukkende
rtiet på Færøerne fastholder også den grundlæggende holdning, at Færøerne ved given lejlighed skal forhandle med regeringen om en normalisering af tilskuddets størrelse, d. v. s. i opadgående
men ved Landstigningen ved Molen i Thorshavn viste den unge Dame ikke synderlige Tegn på Træthed. Hun havde klaret den lange Svømmetur med glans.« Aftaná hevði Hans Andreas Djurhuus yrking um hendingina:
