Heystið var vetur er stormur leikar, vindur er. Tó hoyrist ei ond stilli valdar, dagar og nætur vóru taldar. Í myrkri vit saman fella hendur, tí takleys lon eftir stendur Vetur fer mót vári ber, okkurt

til et budskab som råber til himmelen imod Guds orden? Ja. Verden ligger stadig i det onde og derfor har det onde altid en plads i medierne. Som det var dengang, således er det også i dag. Johannes stod [...] blev han kendt og fik magt. Nej ingen styreform kan garantere fred, når menneskets inderste tanker er onde. Bush har nu forsøgt i snart 8 år at skabe fred med våben, men dette har bare skabt flere terrorister

ein stórur sigursrómur, sum vit fara at minnast leingi. Veðrið var av tí allar fagrasta, ikki ein ond, og longu tá vit komu inn um Porkerisnes sóu vit tær fyrstu rakettirnar verða sendar upp sum heilsan

Seyvar ella Steinar ella Helena ? ja, tað fáa vit at síggja, men viðlíka má tað haldast í Edvin?sa ond. Við tøkk fyri góð gomul minnir, og við friði yvir títt minni og við samkenslu til tykkum øll, sum

Tú hevði givið upp ond, tá ið eg sá teg. Tú lá har so friðsælur eftir langa sjúkralegu, og sárini vóru svunnin. Elisabeth segði: »Babba hevur fingið hendur sínar aftur.« Hon sá hendur tínar Torkil. Tað

med svenska ungdommar?« , verður sagt í blaðnum. Tónleikurin nær at sameina yvir øll mørk. Í hesi ond var skipað fyri vitjan í vinarbýi Klaksvíkar: Norrkøping í Mið-Svøríki. Klaksvíkar Musikkskúli hevur

útí á einum víngarði, ið var framúr-skarandi, har okkurt gott vínið varð keypt. Her er ein onnur ond, eitt annað lyndi, ið ikki er týskt um so, men suðurtýskt. Fólk gloyma, at Týskland er so stórt, at

, som vi mennesker tit begår, nemlig den, at vi i en iver efter at vælge et onde fra kommer til at vælge et endnu værre onde til. Den verdensberømte norske forfatter Knut Hamsun (1859-1952) udtrykte det [...] med andre ord: Selv om terrororganisationen Hamas er et onde, betyder det ikke, at den israelske stat ikke på nuværende tidspunkt er et værre onde. Tyskland har støttet Israel og dens ret til “selvforsvar”

Jens Hendrik Oliver Djurhuus – meginskaldið Janus – segði í eini givnari løtu: ”Nógv kjøt, eingin ond”.

tænkte jo, at det skulle jeg, hvis jeg ikke skulle brænde i Helvede," siger han. "Gud blev som en ond far for mig. Han straffede voldsomt for noget, som jeg ikke kunne gøre noget ved. Det var jo ham, der