ude af stand til at sætte næring efter tæring ved hvert år at afsætte penge til en procentdel af det bloktilskud, som Danmark har proklameret skal afvikles ved færøsk selvstændighed, er det helt meningsløst

ligheder mellem dansk og færøsk kultur. - Færøerne er i høj grad præget af små, nære samfund, hvor alle ved stort set alt om alle. På godt og ondt, for ofte huskes begivenheder gennem generationer og præger [...] tydeligst mærker, at han efter så mange år i Danmark er kommet på en vis afstand af Færøerne, er når der ved sammenkomster tales om et af færingers yndlingsemner, familier og hvordan de hænger sammen. - Når folk

fleiri hundrað mill. kr árliga. Hetta vóru pengar, sum fóru beint í eitt botnleyst díki. ?Fejlgrebene ved subsidieordningerne var fatale, og det samme var tilfældet med de uhyrlige prismæssige fiflerier gennem [...] oktober 1992, da denne hjælpeaktion med tilhørende krav gik i orden, tog de to færøske hovedforhandlere ved møderne i København, lagmand Atli Dam og vicelagmand Jógvan Sundstein, imidlertid til genmæle mod det

undersøgende journalistik som følger: Undersøgende journalistik eller graverjournalistik er kendetegnet ved sin systematik og vedholdenhed. Den holder magten ansvarlig. Og den kan slå hårdt. Derfor er den også

været i Norge, mest i forretn­ings­ærend, men ogsaa ellers. Især tok han som sagt mot normennerne ved den norr­øne stemna og var med heila tidi. Han heldt m.a. tale fyr Island paa hoved­gildet. Han kom

dagin eftir jarðarferðina, vísir: Graveren kr. 3.00 Pælen (til grøvina) kr. 0,50 Ligklæde kr. 0,50 Lys ved Alteret kr. 2,00 Orgel kr. 1,00 Orgelspil kr. 3,00 Kirkeklokkerne kr. 1,00 Klokkeren kr. 2,00 Kirkekonen

træsorter på kryds og tværs og med små udskårne knægte under tagskægget. Hvordan det ser ud ind­vendig, ved den hele by. Salene er som have, gulv­ene belagt med kostbare tæpper, væggene inddelt i gyldenlæders

Christian Holm fór til Havnar at læra til skómak­ara, men hann fylgdi ikki orðatakinum ”skomager bliv ved din læst.” Her skal verða nevnd søgan um, tá ið Christian Holm fekk í lag, at Skipa­felagið fekk fyrsta

bilder av fangsten. Dette er bokens minst tilfredsstillende kapitel. Vi blir presentert for sider ved protestbevegelsen, med hovedfokus på protestbrev. Disse er i og for seg illustrerende (og ikke så lite

havde han trods Alderen og Sygdommen Tro paa, at denne Amerikatur skulde blive til Virkelighed med ham ved Roret. Saa stærk var Ole Svend­sen, skønt det gik mod det sidste. Trangen til at gøre Bedrifter var