nordisk mesterskab stiftedes i 1946, København inviterede til EM 1948 og Bermuda til VM i 1950. Derfor hedder verdens fineste begivenhed, kampen om VM hvert andet år, stadig Bermuda Bowl. De første år dystede

stutt seinni dárar Jacob Sif, er lýsingin beinleiðis framhald: ?Mørket åbner sig, fuldt af lønlige hede kilder, fuldt af paradisiske vandplanter, undersøiske koralplanter, levende dyr på stilke og med myge

os som sine Børn, derfor var det en Glæde for ham at optræde som Fader ved den Lejlighed. Hans Svag­hed tog til Dag for Dag, dog takket være Forsynet, der endnu levn­ede ham en Stund; thi da der raabtes

det var ”synd” for børne­hjems­børnene. De skulle bo i et hjem, og i et hjem var der regler, tryg­hed og inspiration. Og én ting mere. Et hjem er noget, man er stolt over at komme fra, også hvis der skulde [...] kan lastes for ikke at kende til vor egen tids skelnen mell­em skæld-ud og ”ånde­lige grum­­­som­heder.” Mathilda vildi geva børn­unum ein góðan barndóm Í 1943 doyði Thomassen knappliga, men tað var skjótt

arter sig således, så spørger man nogle eksperter, siger Lisbeth Michelsen. Danskere mangler ydmyg­heden, de vil nemlig være herrer i eget hus og over deres liv. Som ung læste jeg et citat af Tom Kristensen

Ytringsfriheden er er en naturlig ret, som vi skal sætte pris på, men dog med den lille modifikation, der hedder ansvar . Man skal ikke bare træde på andre menneskers tro og følelser. Men modifikationen er meget

Heinesen: Skolens andenlærer var, skønt han var jyde, af en helt anden slags (enn Lauritsen.) Han hed Mich­elsen og var magister i matematik. Magister Mich­elsen var en lav og tæt mand af et faunagtigt [...] man se ham spille kegler bag sit hus, hvor han havde indrettet en kegle­bane. Ved sådanne lejlig­heder gik det ofte ret livligt til, for Michelsen var en selskabelig mand og en op­­mærksom vært. Hans

tá, tí hann mátti hoyggja og fáa alt inn, áðrenn hann kundi fara norð til Havnar í skúla. Drongurin hed Hanus Samuelsen og var ættaður úr Húsavík. Vit funnu skjótt saman og hava notið eitt langt og gott

til kaffe. Sidste gang vi var sammen, var i efteråret 2011. Vi mød­tes et par gange ved den lejlig­hed. Andrea, dig, mig og Hjørdis. Men det allersidste møde, var der kun os to. Vi kørte en tur til Gásadal

Undan taluni var bert sálm­ur­in "Sí, hvør nú Jesus frøðir", sung­in, og aftaná var sungið "Kom Sand­heds Konge. Kristus kom, ind i min Sjæl du drager". Hesin sálm­ur passaði sera væl til dagin, hvar millum