Dernæst vil jeg indrømme, at første gang jeg mødte ordet den "ideelle sektoren" kom jeg til at tænke på noget utopiskt, men det er måske alligevel ikke nogen dårlig assosiation, da disse mange frivillige organisationer som formål har en bestræbelse for noget ideelt, noget optimalt for den liile eller større kreds mennesker, som deres interesse indbefatter.
Og specielt synes jeg, at den definition, der bliver brugt er for os politikere meget forpligtende. Der bliver sagt, at disse organisationer i Norden "dels fungerar som pådrivare av den statlige og kommunale politiken og dels som varningsklockor eller bromsare av en i deres ögon negativ utveckling. Og konklusionen er, at disse har spelat en vicktig roll i alle nordiska länder i utvecklandet av velfärdsstaten".
Også på Færøerne har vi en meget høj interesse for at organisere os i forskellige organisationer med forskellige interesser. Oh nemlig dette har en stor betydning for det fundamentale i demokratiet. Det er utrolig vigtigt, at magtudøvere får den nødvendige input fra disse organisationer enten i form af ros eller kritik, for derved har man et barometer for det samfundsnyttige i de politiske tiltag.
Jeg kan huske fra min periode som landsstyremand for sociale anliggender, at jeg betegnede specielt de meget aktive organisationer indenfor handicapområdet som min dårlige samvittighed. For selv om der rent faktisk skete fremskridt på det området, så når du aldrig det, de har sat sig som det ideele mål. Men du får en kurs udstukket af dem, som du så mere eller mindre kan indfri dele af.
Men det er klart, at den Nordiske tradition med åbne og ytringsfrie demokratier gør, at disse organisationer reelt har mulighed for at påvirke samfundets udvikling. I de totalitære stater har sådanne organisationer meget ringe muligheder, og er det også forklaringen på, at de sjælden findes i større antal.
På Færøerne har vi tradition for, at nogle af disse organisationer for økonomisk støtte fra det offentlige. Dette gælder f. eks. organisationer indenfor handicapområdet, det sociale område, Studenterorganisationen, Fodboldsorganisationen, Idrætsorganisationen, Nordisk Forening, Ungdoms- og Spejderbevægelsen.
Det, at der bliver givet offentlig støtte til nogle af disse frivillige organisationer, gør, at der rent faktisk sker en politisk prioritering af de forskellige organisationers betydning og beretigelse i samfundet. Selv om dette er sker som resultat af en udvilkling over en længere årrække, så kan det være svært at finde fornuftige politiske argumenter for, hvorfor nogle skal have offentlig støtte, mens andre ikke får det.
Vil man så politisk lytte mere til de organisationer, der modtager støtte end dem, der ikke får støtte?
Det har gjort det betydeligt nemmere for den politiske støtte, at man indenfor spcielt afgrænsede områder, som alligevel dækker forskellige interesseområder har organiseret sig med en paraplyorganinsatiom, som det offentlige kan uddelegere den videre distribuering af den økonomiske støtte.
Den ideele sektoren forpligter også et ansvarsbevidst system, at man i planlægningsfasen af de politiske tiltag f. eks. et lovforslag, tager den repsektive eller de respektive interesseorganisationer med, før lovforslaget endeligt fremlægges. En sådan fremgansmåde er mere konstruktiv, end hvis man venter, til man enten får ris eller ros for forslaget.
Men det forpligter så på den anden side også organisationerne til at tage
nogle samfundsmæssige hensyn, således at krav og ønsker ligger indenfor det, der praktisk og politisk kan gennemføres.
Jovist, den ideelle sektoren er af vital betydning for den demokratiske proces, som hverken lovgivere eller samfundet kan være foruden. Det giver en vis portion garanti for, at substansen i den politiske proces er i samfundets interesse, selv om det selvfølgelig ikke skal opfattes alt for bogstaveligt.
Til slut vil jeg sige, at for mange politikere kan disse organisationer virke generende, men netop da lever de op til, hvad de skal.
Vi har også eksempler på organisationer, som ikke kun interesserer sig for det kendte i sanfundet, men også gør opinionen opmærksom på områder, som ingen før har fattet interesse for. Dette har vi specielt set på miljøområdet.
Det har så senere medført, at politiske partier (f. eks, de grønne partier) har taget deres budskab med i partiprogrammet..
Konklusion: En uundværlig sektor.
Jóannes Eidesgaard
