Tale til Socialdemokratiets temakongres i Odense 12. sept. 1999
Kære kongresdeltagere, det er mig en stor ære endnu engang at få lov til at holde en kort tale fra den 62. breddegrad - fra Færøerne midt i jeres travle temakongres.
Dette er tredje gang, at jeg er inviteret til at holde en tale til Socialdemokratiets kongres. Første gang for at få afløb for alle de aggressioner, der herskede i kølvandet af den økonomiske krise, banksagen m.m. - anden gang for at lægge op til gensidig forståelse og denne gang for at være konstruktiv, give et bud på, hvad jeg og det færøske Socialdemokrati mener, at der bør ske af ændringer i forholdene mellem vore to lande.
Aggressivt, forstående og konstruktiv. En fornuftig og naturlig rækkefølge.
Olof Palme sagde engang, ?at politik, det var at ville ændringer?. Meget klogt, når man ved, hvilke forandringer han tænkte på. Men det bliver dog i sidste ende et spørgsmål om, hvilke ændringer, det er, man ønsker. Vi må vel erkende, at de borgerlige også vil have ændringer, som vi for en stor del absolut ikke kan anbefale.
Broytingar eru neyðugar
God socialdemokratisk politik er ikke alene at ville ændringer, men ændringer, der skaber bedre levevilkår for det folk, vi lever i blandt. Fornuftig politik er fornuftige ædringer. Ikke ændringer for ændringernes skyld, men ændringer for folkets skyld. Ikke forfængelige ændringer, der måske ender med at sætte samfundet og dets værdier over styr, men ændringer, der giver folket et rigere og bedre liv. Ikke ændringer, der bringer vores navne i historiebøgerne, men ændringer, hvor man hjemme i den lille stue sætter pris på dem.
Men politik kan også være at indse, at der kommer til at ske ændringer. Indrømme at tiden ikke står stille, og at forholdene konstant udvikler sig. Den politiske udfordring er så at styre imod de kloge ændringer. Ændringer båret oppe af pragmatisme og sund fornuft og ikke ændringer, der kun har romantiske clichéer at støtte sig til.
Bara Hvítabók á skránni
Hvad angår forholdene mellem Færøerne og Danmark så må alle parter i begge lande indse, at der kommer til at ske ændringer. Tiden er moden - det ligger i luften. Det tjener ikke noget formål nu at kæmpe imod denne udvikling, og det tjener heller ikke noget formål at analysere årsagerne til denne udvikling, for ændringerne kommer, uanset om vi bliver enige om årsagerne eller ej. ?The times they are in changing?, synger Bob Dylan i en af sine klassikere.
I færøsk politik er der stort set kun et punkt på dagsorden, og det er de forfatningsmæssige relationer mellem Færøerne og Danmark. Landsstyret, koalitionen og et flertal i Lagtinget har sat kursen, og det er at Færøerne skal være en suveræn stat, hverken mere eller mindre. Køreplanen er, at der allerede i år skal være forhandlinger mellem landsstyret og regeringen, og at Lagtinget og det færøske folk i begyndelsen af næste år skal tage stilling til forhandlingsresultatet.I den forbindelse er der fornylig udkommet en såkaldt Hvidbog, der redegør for, hvordan denne suverænitet skal opnås og hvilke forudsætninger og konsekvenser, der er forbundet med denne politiske handlingsplan.
Tíðin farin frá Heimastýrislógini
Socialdemokratiet på Færøerne har endnu ikke fundet det fornuftigt at kommentere denne Hvidbog, da vi ikke har haft den nødvendige tid til at læse og drøfte den og at indhente kommentarer fra sagkyndige. Vi melder ud efter vores kongres næste weekend.Derfor vil jeg heller ikke i dag kommentere denne, men i stedet pege på en løsning, som vores parti mener er en fornuftig vej at gå.
Vore forslag bygger på de tre S?er: Selvbærende, Solidaritet og Selvstyre. Vi vil, at al samfundsmæssig udvikling på Færøerne har til formål at skabe et solidarisk samfund for frie og uafhængige mennesker, hvor omsorg for fælles interesser og folkets velfærd er i højsædet.
Alle vores bestræbelser er baseret på dette grundlag, også bestræbelserne henimod politisk selvbestemmelse og økonomisk uafhængighed, som er forudsætningen for egentligt selvstyre på Færøerne.
Socialdemokratiet konstaterer, at ingen er bedre i stand til at afgøre, hvad der er bedst for færingerne, end færingerne selv.
Socialdemokratiet konstaterer, at tiden er løbet fra Hjemmestyreloven, og at det er nødvendigt med en ny ordning. En ordning, der svarer til de ønsker, som et flertal af befolkningen nærer, og som hviler på den udvikling, der er foregået, siden Hjemmestyreloven i 1948.
Grundað á
egna framleiðslu
Derfor ønsker vi, at Hjemmestyreloven afløses af en Selvstyrelov, som stadfæster en samarbejdsaftale mellem Færørne og Danmark som to selvstændige og ligestillede lande i rigsfællesskab med hinanden. Aftalen skal fastslå, at Færøernes Lagting, der repræsenterer det færøske folk, er højeste myndighed på Færøerne, og at dette er uigenkaldeligt. Aftalen skal desuden fjerne alle formelle hindringer for, hvilke sager og sagsområder, der kan overtages. Som et første skridt frem imod større færøsk selvbestemmelse skal en overtagelse af retsvæsenet forberedes.
Socialdemokratiet konstaterer, at det økonomiske fundament under det færøske velfærdssamfund bør være baseret på vor egen produktion. Derfor ønsker vi, at ydelserne fra riget anvendes til at styrke Færøernes økonomiske uafhængighed. Vort synspunkr er, at pengeydelserne mellem landene i et rigsfællesskab har til formål at sikre borgerne et værdigt liv. Det er ikke tale om en almisse, men en naturlig ret i det samarbejde, som rigsfællesskabet er ramme om.
Ikki missa
meira fyri minni
Men samtidigt foreslår vi, at blokstilskuddet på sigt skal reduceres og afvikles. Derfor foreslår vi, at der opstilles et forhold mellem væksten i det færøske BNP og en reduktion i bloktilskuddet. Efter denne model kan bloktilskuddet reduceres, uden at det får uheldige konsekvenser for den færøske økonomi og derved for den færøske velfærd.
Med andre ord ønsker vi, at der arbejdes målrettet frem mod egentligt selvstyre, og vi ønsker, at alle ændringer og nydannelser fremmes på et trygt grundlag med henblik på, at færingerne ikke gennem selvstyre mister mere for mindre. Vi lægger afgørende vægt på, at der arbejdes med ansvarsfornemmelse og med fornuft frem mod et stadigt voksende selvstyre. Dette betyder bl.a., at de økonomiske og administrative betingelser skal være i orden, før overtagelser bliver fremmet.
Endadagfesting ikki setast fyri ríkisfelagsskapin
Selvstyre efter denne model har således ingen begrænsninger, for gennem samarbejdsaftalen kan vi øge vort selvstyre fra delvis til fuldt selvstyre, efterhånden som vi skaber de finansielle og admininstrative forudsætninger. Vi konstaterer, at samtidig med, at kursen nu er sat imod politisk selvstyre, gøres det stadigt nødvendigt, at Færøerne ikke bliver afsondret ved at frasige sig samarbejdsmuligheder. Vi har brug for internationalt samarbejde, og vi har brug for nordisk samarbejde. Men især har vi brug for det samarbejde, som rigsfællesskabet er ramme om.
Et rigsfællesskab frigjort af økonomiske bindinger kan meget vel vise sig at give større reel selvbestemmelse, end man ville opnå som suveræn stat. Derfor skal der ikke sættes en slutdato for samarbejdet. En eventuel ophævelse af samarbejdet kan træffes til enhver tid, såfremt omstændighederne måtte gøre en sådan afgørelse aktuel.
Løgtingið suverent
Til sidst vil jeg ganske kort gengive Hvidbogens begrundelse for suverænitetsplanerne på Færøerne. Det bliver sagt, at det for det første er spørgsmålet om Lagtingets kompetence. Den skal ikke være en delegation, hvilket vi hellere ikke mener. For det næste, at lagtingslove ikke skal vige for folketingslove. De skal have samme status, dog på hvert sit område. Her er vi også helt enige. For det tredje, at Færøerne får større kompetence til at indgå bilaterale aftaler. Og også på dette tredje og sidste punkt er vi enige.
Af disse tre, er Lagtingets kompetence den sværeste, da den berører grundlovens paragraf tre. Hvidbogens forfattere afskriver meget hurtigt vores forslag til ændringer, da de mener, at det ikke er særlig sandsynligt med en grundlovsændring, og at en sådan er en forudsætning for vores koncept.
Her mener vi og vores juridisk rådgivere dog noget andet. Vi påstår, at kan den danske regering og det færøske landsstyre indgå en samarbejdaftale, som krystalklart definerer Lagtingets uigenkaldelige suveræne kompetence som lovgivende forsamling på samtlige overtagne sagsområder, og at denne aftale bliver godkendt i de respektive parlamenter og internationalt anmeldt, så har dette den nødvendige statsretlige hjemmel. På et senere tidspunkt kan disse tages med i en grundlovsændring, såfremt det skønnes nødvendigt.
Hvidbogens anden forudsætning er en konsekvens af den første. Hvad angår kompetence til at indgå bilatarale aftaler, så bør det ikke være nogen hindring, da det mere er et spørgsmål om at få stadfæstet og udvidet en gældende praksis.
Vi i vores parti er overbevidst om, at vi med vores forslag har givet landsstyrets suverænitetsplan og den færøske debat et værdigt alternativ.
Så i sidste ende bliver det måske alligevel et spørgsmål om, som Palme sagde det, ?at politik er at ville ændringer, der giver løfte om forbedringer, næring til fantasi og handlekraft, stimulans til drømme og visioner?.
Tak for kongressen opmærksomhed.
Jóannes Eidesgaard, lagtingsmedlem og MF
formand for Føroya Javnaðarflokk (Færøernes Socialdemokrati)
