I Dimmalætting fredag d. 15. august skriver Hallbera Fríða West, stjórnmálafrøðingur, om undersøgelsen: "Medborgaraskapur og politisk mentan í Føroyum." Hun skriver:
"... Men kanningin avdúkar tó eisini, at føroyingar ikki hava so stórt politiskt sjálvsálit, og at føroyingar samanborið við aðrar norðurlendingar ikki eru so nøgdir við demokratiið í Føroyum."
"Samanumtikið so kann sigast, at politiska mentanin í Føroyum er samansett. Í stóran mun er politiska mentanin í Føroyum eyðkend við eini demokratisk virknari mentan, men eisini við traditionellum siðvenjum og familjumynstrum. Harumframt tykist tann politiska mentanin í ein ávísan mun at vera merkt av ríkisrættarligu støðu Føroya. "
I fortolkningerne af undersøgelsen lægger Hallbera West vægt på at forskellen på den færøske politiske kultur og andre politiske kulturer i Norden kunne skyldes familiemønstrene, den geografiske isolation, det unge færøske demokrati og rigsfællesskabet.
Jeg enig i, at disse er forhold er mere eller mindre væsentlige parametre i den politiske bevidsthed og medborgerskab, men det undrer mig at hun udelader 3 andre væsentlige parametre i sin fortolkninger:
1 - De religiøse kontrolfunktioner
Hallbera West inddrager ikke den religiøse sociale og politiske kontrol i sin fortolkning. Hun skriver: "Ein frágreiðing uppá lægri kvinnuumboðan í politikki enn í hinum Norðanlondunum, ... at Føroyar liggja so mikið avsíðis frá hinum londunum í kanningini, og at broytingar aðrastaðni tískil taka longri tíð at røkka til Føroyar. Henda støðan kann eisini verða orsøk til, at traditionel familjumynstur í størri mun verða varðveitt í Føroyum."
De religiøse systemer på Færøerne indoktrinerer en masse folk til at tro på etablerede autoriteter og til at indordne sig tavst i hierakier, helst med en mand i toppen. Så denne ældgamle og konsekvente opdragelse i underdanighed er absolut relevant at tage i betragtning, når vi taler om demokratisk bevidsthed og kvinderepræsentation i demokratiet. De religiøse systemer har en tusindårig kønsskævvridning som grundforudsætning og de undertrykker traditionelt den frie tanke og ytring, der er grundlag for demokratiet.
2 - Den sociale kontrol
Den almindelig jantelov og den traditionelle angst for at stå frem og udtrykke sig offentligt er væsentlige forhindringer i det færøske demokrati.
3 - Frygten for sprogpolitiet
Hallbera West skriver: " Samanborið við danir, so seta føroyingar seg ikki í serliga stóran mun føran fyri at taka orðið á almennum fundi, at skriva eitt lesarabræv ella kæra til myndugleikarnar."
Jeg vil påstå, at der er mange her i landet, der ikke tør ytre sig offentligt af frygt for det færøske sprogpoliti.
Overeksponering af rigsfællesskabets betydning
Det er meget betænkeligt og direkte forkert, at Hallbera West ikke at tager højde for disse 3 forhold i sin evaluering og tolkning af en undersøgelse om færøsk medborgerskab og politisk kultur.
Yderligere tror jeg, at det er meget svært at sammenligne de store politiske enheder i Norden med mikrosamfundet Føroyar. Folk her i landet er generelt politisk og demokratisk bevidst. Men meget kommer bare ikke til udtryk, for her er den sociale kontrol og medfølgende selvcensur landsomgribende.
Ved at undlade disse ovennævnte parametre overeksponerer West for eksempel rigsfællesskabet som forklaringsmodel på undersøgelsens resultat. Hun indskriver sig dermed i en ældgammel ubrugelig offerrolleforklaring, der fjerner ansvaret for det færøske samfund fra det færøske folk. Dette gør at hendes konklusioner kommer til at lugte lidt for meget af overgemt tjóðvelðisfims i stedet for at fremstå objektive.
Demokratiet er baseret på det personlige ansvar for samfundet
Min teori er lige omvendt. Det demokratiske underskud i det færøske samfund udspringer af religiøs og nationalistisk styring af tankegange og kultur, tilsat et ordentligt skud nepotisme, jantelog og konfliktskyhed. Denne giftige cocktail bevirker en omsiggribende mistro og manglende tillid til det færøske samfund, der igen gør, at de fleste ikke tør slippe den danske pat og stole på egne evner.
Det brugbare ved min teori er, at den placerer ansvaret for Føroyars evne til at klare sig selv hos dig og mig. Det er vi selv, der i daglig praksis må bekæmpe alle de negative kræfter, der nedbryder tilliden til samfundet. Ansvaret for tilliden til samfundet og for det færøske demokrati er vort. Uden tilstrækkelig tillid til mikrosamfundet Føroyar kommer den højt besungne loysing ikke.
Objektive fortolkninger er nødvendige for at opgradere Føroyar til fremtiden
Jeg synes det er beklageligt, at Hallbera West tilsyneladende ikke er vidende nok om færøske samfundsforhold og tilsyneladende ikke helt formår at holde sin politiske observans ude af sine fortolkninger. For vi har virkelig brug for gode, objektive og virkelighedsnære undersøgelser af det færøske samfund.
Og vi har endnu mere brug brug for objektive fortolkninger, der kan gennemhulle idealistiske og forkerte forestillinger om det færøske samfund, og som kan eksponere de egentlige problemer. Objektivitet er nødvendig for at opgradere Føroyar til fremtiden.
Kilde: Hallbera Fríða West: Medborgaraskapur og politisk mentan í Føroyum, Dimmalætting 15. aug 2008
