Der er de ubeviste »venner«. Der er faste rammer. I fængslet kan man »være sig selv« uden bøvl og vrøvl.
Vi der aldrig har været i fængsel, forstår det ikke. Alligevel er der en forklaring.
Efter afsoning af en forbrydelse, har samfundet i dag afviklet forbryderens lejlighed, til fordel for ventende, som fx indvandrere og flygtninge. Sådan var det ikke tidligere.
Efter afsoningen skal der skaffes ny bolig og arbejde. Gælden til de offentlige, herunder salær til forsvarer, er i næsten alle tilfælde sekscifret. Børnebidrag fra børn af tidligere ægteskab, skal naturligvis også betales.
Er den prøveløsladte så heldig at få sig et arbejde til fx kr. 200.000 årligt, tager skatten kr. 80.000 + 20% til gammel gæld og 20% til børnebidrag.
Herefter er der cirka kr. 6.000 til rest pr. måned, og som skal dække huslejeindskud, husleje, kost, transport, nyt tøj, og privatforbrug til fx tobak (nær 100% af alle fængslede ryger tobak). Det siger sig selv, at det budget kan ikke holde sammen, og i de fleste tilfælde opnår den løsladte ikke fast arbejde, men må leve af en ?lønudbetaling? langt lavere.
Der er altså ikke noget at sige til, at cirka 80% af alle fængslede vender tilbage. Igen og igen til fængslerne. Til trygheden.
De fleste arbejdsgivere er ganske almindelige mennesker, og som gerne giver sociale tabere arbejdstilbud. Langt bedre end offentlige arbejdsgivere, og heldigvis er det en succes i næsten alle tilfælde.
For år tilbage var jeg arbejdsgiver for en særdeles dygtig medarbejder. Han fik en bedre løn end de fleste øvrige ansatte, men begik nye forbrydelser ved at indlogere sig på dyre hoteller i weekender, idet han følte sig ubetydelig og ringe på sit lejede værelse.
Jeg tilbød at betale et betydeligt beløb for hans ulovligheder til diverse hoteller, men han ville hellere have en politisag og efterfølgende fængsel.
Efter ny løsladelse fik han arbejde hos mig igen, men jeg fattede det ikke dengang, og gør det nok heller ikke i dag, at han fortsatte med sine forbrydelser. De nye forbrydelser var som fiktiv selvstændig. Han fik egne lokaler, personale, telefon og leasing af bil. Der var ingen varer, ingen aktiviteter, men han var midtpunkt i en kortere periode. I sær i perioden han havde reception, og hvor bl.a. kommunale pinger mødte frem. Han havde lovet forskellige kommuner fordele ved anlægning af bådepladser til fritidssejlere.
To års fængsel fik han denne gang. Han skrev til mig fra fængslet, at i fængslet havde han trygheden. Aviserne skrev dengang, at det var den elegante forbryder med guldbrillerne, og endda med en akademisk uddannelse. En indbildt uddannelse. Alligevel var han en dygtig, nu tidligere medarbejder. Dygtigere end de fleste.
