Jørn Astrup Hansen
-----
Grunnurin svigtede sin opgave, da den i 2010-11 forsømte at engagere sig i ejerskabet til Eik Banki. TF Holding, der påtog sig alene at købe banken tilbage til Færøerne, måtte dele ejerskabet med Finansiel Stabilitet.
Sosialurin bragte den 17. februar 2014 et interview med formanden for Fíggingargrunnurin frá 1992, der siden 2007 har bestyret landsstyrets ejerskab til 34 pct. af aktiekapitalen i BankNordik. Formanden, Ey?un á Rógvi, fremsatte i interviewet et par udtalelser, som nok kunne tiltrænge et par kommentarer.
Formanden oplyste, at Fíggingargrunnurin er garanten for, at banken ikke påvirkes politisk. Formanden nævnte Finansiel Stabilitets salg i vinteren 2010-11 af Eik Banki som et eksempel på, at Fíggingargrunnurin ikke agerer på politiske henstillinger men alene styres af saglige hensyn.
Som man må forstå formanden, var der politisk et ønske om, at Fíggingargrunnurin skulle sælge eller belåne sine aktier i BankNordik og anvende provenuet til at købe sig ind i Eik Banki. Formanden glæder sig over, at grunnurin havde styrke til at modstå presset.
Forholdet er det, at landsstyret forholdsvis tidligt i forløbet besluttede ikke at engagere landskassen i købet af Eik Banki. Landsstyret blev af sine rådgivere kraftigt advaret mod at gå ind i banken. Skrækscenariet fra bankkrisen først i 90’erne blev med succes fremmanet af rådgiverne, hvoraf flere kunne trække på egne erfaringer fra 1992-93, da Sjóvinnubankin og Føroya Banki brød sammen.
En konkurs blev dengang anset for uacceptabel for det færøske samfund, og i årene derefter spillede Danske Bank, det færøske landsstyre og den danske regering sorteper om tabet. Forløbet forekom lettere uvirkeligt; der blev ikke noget tab på bankerne. Tværtimod. Med forliget i 1998 kunne landsstyret trække sig tilbage med en betydelig gevinst på bankkrisen. Mandatfordelingen i Folketinget sikrede, at regeringen blinkede først.
Rådgiverne havde i 2010 ikke gjort sig klart, at situationen på afgørende vis adskilte sig fra forholdene 18 år tidligere. Eik Bankis forpligtelser var i september 2010 omfattet af en ubegrænset statsgaranti. Finansiel Stabilitet tog det fulde tab i banken. Det var overhovedet ikke til diskussion. Men ikke nok med det. Finansiel Stabilitet indskød 2 milliarder kroner i frisk kapital i Eik Banki. Herefter drejede det sig om at finde nye ejere, fortrinsvis færøske, til en bank renset for tab med en stærk likviditet og et solidt kapitalgrundlag.
I landsstyret vendte Jørgen Niclasen, der forekom styret af populistiske hensyn, sig stærkt imod et engagement i Eik Banki. Myndighederne i København skulle have et gok i nødden som tak for sidst. Lagmanden gjorde Fólkaflokkurins opfattelse til sin egen, og dermed var den sag afgjort. Men, som man måtte forstå landsstyret, stod det Fíggingargrunnurin frit for at engagere sig i Eik Banki.
Det må have været klart for Fíggingargrunnurins bestyrelsesmedlemmer, hvoraf 2 havde særlige forudsætninger for at foretage en kvalificeret vurdering, at købet af Eik Banki i vinteren 2010-11 var et røverkøb. Alligevel valgte Fíggingargrunnurin at sidde på hænderne. Det er svært at frigøre sig fra en oplevelse af, at Fíggingargrunnurin blev grebet af politisk behagesyge.
Det må forekomme, at et aktivt engagement i Eik Banki ville have været i god overensstemmelse med Fíggingargrunnurins formål. Grunnurin kunne have medvirket til et bredere ejerskab til Eik Banki; Grunnurin kunne have medvirket til, at banken i fuldt omfang var kommet på færøske hænder; og Grunnurin kunne have gjort en meget fordelagtig investering.
