De seneste 5 ár har Færøerne og færøske forhold indtaget langt større plads i det danske mediebillede og derved i den almindelige danskers bevidsthed. Specielt i de første år var dækningen af færøske forhold befængt med en perlerække af elementære fejl og misforståelser, f.eks sammenblanding af landsstyre og lagting, hvor man ikke kendte forskel på regering og parlament. Og ellers en generel mangel på viden om færøsk politik og færøske samfundsforhold i al almindelighed.
I denne periode oplevede vi også en række pludselig opståede danske færøeksperter, der med stor skråsikkerhed udtalte sig om Færøerne. Desværre var deres skråsikkerhed ikke proportional med deres indsigt i færøske forhold, og indholdet af deres kommentarer blev selvfølgelig derefter.
De danske »færøeksperter«
Jeg erindrer specielt to eksempler. Det ene var en forelæsning med professor Erik Gørtz på Københavns Universitet i oktober 1994, hvor han med stor skråsikkerhed fastsatte, at det fremtidige befolkningstal på Færøerne var 37.000, hvis øerne ellers skulle have nogen økonomisk fremtid. Med lige stor selvsikkerhed afviste han, at Den Danske Bank havde gjort noget forkert, da banken afviklede sine færøske engagementer. Og han fastslog også, at etablering af en »kopskat« (poll tax) var en væsentlig forudsætning for genoprettelsen af den færøske økonomi. Som bekendt, var ikke engang Margareth Tatcher i stand til at gennemføre denne idé i Storbritanien.
Det andet eksempel er fra et TV-program i dansk TV2 på omtrent det samme tidspunkt. Dette er nok det mest tendensiøse danske program om Færøerne, som jeg nogen sinde har overværet, og det var langt værre end »Rigets tilstand«, der blev sendt i januar i år; og ellers vakte en del opstandelse på Færøerne.
I det omtalte program optrådte en vis lektor Aage Trommer på slap line, og jeg husker tydeligt min forundring over hvor TV2 havde fundet denne færøekspert. Hverken jeg selv eller min faglige omgangskreds, havde hørt manden omtalt i forbindelse med forskning i færøske anliggender. Programmet viste tydeligt, at Trommer ikke havde større indsigt i færøske forhold, end manden på gaden. Og dennes indsigt i færøske forhold er som bekendt ikke særlig stor.
Trommer og Wåhlin over Færøerne
Jeg erindrer desuden ganske tydeligt et genmæle til Aage Trommer, der blev bragt i Information kort tid efter TV2-programmet blev sendt. Det var skrevet af en docent ved Århus Universitet, som påviste det problematiske i at udtale sig som ekspert i noget, som man aldrig havde forsket i. Kommentaren var velskreven, og afspejlede docentens indignation og harme over, at en af hans fagfæller lod sig udnytte i et mediechow af denne tvivlsomme karakter.
Men stor er min forundring, da jeg nu knap 4 år senere oplever den samme århusianske docent i en situation der er parallel til det omtalte TV2-program. I et interview i Sosialurin på selve valgdagen fremsætter Vagn Wåhlin en række ekspertudtalelser om dansk færøske forhold, der på en række punkter afviger fra virkeligheden.
På et spørgsmål om procedurerne for en færøsk løsrivelse fra Danmark udtales følgende:
»Um so verður, skal málið eisini undir fólkaatkvøðu í Danmark, tí eingin stjórn hevur sambært grundlógini, heimild at geva fulveldi frá sær, uttan so at fólkið hevur talað.
Tí hava vit í Danmark fingið lógargrein, sum fleiri ferðir hevur verið fyri í hægstarætti, í samband við ES-limaskapin. Nú er samtykt, at tað kann gerast við ávísum treytum.
Fyri tað fyrsta skulu 5/6 av fólkatingslimunum taka undir við broytingunum, men tað kann stutt sagt ikki lata seg gera at fáa so stóran meiriluta í Fólkatinginum. So sigur Grundlógin, at um 5/6 ikki eru fyri, skal málið til fólkaatkvøðu.«
Intet grundlovsmæssigt krav om dansk folkeafstemning
Det ovenstående citat afspejler tydeligt at Wåhlin befinder sig langt udenfor sit egentlige forskningsfelt. Det fremgår af dine udtalelser, at du omtaler for procedurerne omkring suverænitetsafgivelse, der specielt har været anvendt i forbindelse med danmarks relationer til EU (og EF). Disse procedurer er beskrevet i grundlovens §20, hvor stk.1 lyder således:
»Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.«
Det skulle således være evident, at grundlovens §20 retter sig imod suverænitetsafgivelse til mellemfolkelige myndigheder. Det er derfor en forkert antagelse, når du anvender »suverænitetsafgivelses-paragraffen« til at beskrive procedurerne for en eventuel færøsk løsrivelse fra Danmark. I stedet burde du vende blikket imod grundlovens §19, hvor et uddrag af stk.1 lyder således:
»Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling, der forøger eller indskrænker rigets område...«
Efter dansk parlamentarisk sædvane, er det regeringen der handler på kongens vegne. Det er således regeringen der kan gennemføre den danske del af en færøsk løsrivelse hvis folketinget ellers tiltræder beslutningen.
Der foreligger således ikke noget grundlovsmæssigt krav om en evt. dansk folkeafstemning angående færøsk løsrivelse. Men på den anden side blokerer grundloven ikke for en sådan afstemning, hvis den danske regering er interesseret i at foretage dette skridt.
Konflikter og forpligtelser
På et andet punkt i interviewet kommer du ind på kompetencefordelingen i rigsfællesskabet, på tidspunkter da der forefindes egentlige interessemodsætninger mellem Færøerne og Danmark:
»Hann heldur, at reglurnar í heimastyrislógini eru greiðar, men bert, at tá trupulleikar standast, eitt nú undir Klaksvíksstríðnum í 1995 og undir fíggjarligu kreppuni í 1992, verður grundlógin galdandi. Tað merkir at danska stjórnin hevur skyldu til at leggja seg út í føroysk viðurskifti.«
Dette er en både særpræget og usædvanlig fortolkning af forholdet mellem grundloven og hjemmestyreloven, og jeg ville sætte stor pris på at høre noget om dine referencer. Ligeledes føler jeg mig overbevist om, at en nærmere videnskablig udredning af dette punkt, vil kunne påregne stor faglig interesse fra statsretlige forskerkredse.
Et forkert tidspunkt
Jeg har ved et par lejligheder haft mulighed for at overvære dine forelæsninger, og har fundet dem både interessante og lærerige. Specielt dine analyser af den ældre færøske historie, har jeg fulgt med stor fornøjelse.
Det er derfor med stor beklagelse at jeg nu oplever dig fremsætte skråsikre udtalelser om de statsretlige relationer mellem Færøerne og Danmark, der er behæftet med fejl af den ovenfor omtalte karakter. Men da udtalelserne desuden falder i et interview på selve valgdagen, må jeg konstatere, at dette også vækker min harme.
Valget den 30. april 1998 var nok et af de mest vigtige på Færøerne i det hele taget. Det var et valg, hvor vi færinger skulle beslutte hvad vi vil med de fremtidige dansk-færøske relationer. Dette er vores egen beslutning, som hver enkelt færing skal tage overfor sig selv, sin egen fornuft og sin egen samvittighed. Den skal ikke forplumres af diverse danske færøeksperter - specielt ikke når disse eksperters udlægning af de dansk-færøske relationer, ikke er i overensstemmelse med virkeligheden.
Jeg beklager dybt at måtte konstatere det, men jeg må konkludere at du i dette tilfælde kan rubiceres i den samme kategori som »færøeksperten« Aage Trommer.
Med venlig hilsen
Ronnie Thomassen
