og udvidet selvstyre inden for Rigsfællesskabets rammer. Men Landsstyret, Lagtinget og det færøske folk bestemmer selv retningen. En retning, som vi selvfølgelig respekterer. Færøernes Landsstyre har sat

mobilisere den færøske vælgerskare. Det brede folkelig forlig findes, det er bare et spørgsmål om, at politikerne dyrker og finder frem til den folkelige opbakning. Er det noget vi bør frygte i politik [...] som uden tvivl vil føre til en formuleret grønlandsk selvstyrepolitik, der også kan få den brede folkelige opbakning, som er et nødvendigt fundament. Jeg ønsker den grønlandske selvstyrekommission god a

Barbaru frá 1941 og um ein part av yrkisbókmentunum hjá Jørgen-Frantz Jacobsen ella Færøerne, Natur og Folk, 1936.

og afgifter. Efterspørgelsen efter arbejdskraft mindskes, det vil skabe arbejdsløshed og medføre at folk flytter ud af landet. Men andre ord, det bliver os, den almindelige lønmodtager, der kommer til at

stridbarhed, deres økonomiske uansvarlighed osv. osv. Men for mig er der noget betagende ved et lille folk, der har overlevet i århundreder ?på trods? af den ugæstmilde natur, og som oven i købet har formået

orðaskiftinum við Effersøe í 1908 um amtsstøðuna sigur, at føringar við henni livdu ?sin hidtidige, som Folk betragtet, lavere organiske Tilværelse?. Men samstundis gera tann ivi og tað tvílyndi, sum tykjast

form for regeringsmagt, og at Færøernes Folks godkendelse af at Færøerne indgår i denne traktat om associeret statsforbindelse, udgør en udøvelse af Færøernes Folks suveræne selvbestemmelsesret; HAR VEDTAGET [...] FØLGENDE benævnt DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER; SOM ERINDRER OM den historiske kendsgerning, at Færøernes Folk i alle tider har ret til at nyde ubegrænset selvstyre; SOM ERKLÆRER at forbindelserne mellem dem er [...] g, der tilsigter en selvstændig offentlig administration på Færøerne; SOM ANERKENDER at Færøernes Folk i ubegrænset tid har sin suverænitet samt sin suveræne selvbestemmelsesret og den deraf følgende ret

í samrøðu við ein danskan blaðmann: Færingerne er et Folk, ingen Nation. Fordi en Nation maa være en Helhed af kulturel Selvforsyning, hvad et Folk paa 26.000 Sjæle aldrig kan blive. Jeg husker Michelsens [...] i merking, sum enn trilvar seg fram á byrjunarstigi. Føringar, sum í 1945 sambært Janusi vóru ?et Folk, ingen Nation?, eru hálvtriðja ár seinni sambært sama manni ein ?tjóð, ið nú krevur at vera rópt hin

har sagt, lige så godt et tilværelsens midtpunkt som Azerbaidjan eller Alabama. Her levede vi, jævne folk, med alskens kalamiteter, indbyrdes skændsmål og sagsmål ? men vi hørte så inderligt sammen i vor [...] etc. ? også hos dem, der med vold ville lave os om på en omstigningsbillets tid. Men jævne var de folk, vi voksede op iblandt, og jævne var de mennesker, der glædede dit sind på din livsvej: den gamle

og eisini at fáa Føringar til at gange fram í øllum lutum. Vit hava tí ikki til meining, at stongja folk úti fra tí, sum fyriferst í verðini ella at krógva teir fríðu, nýggju tankar, sum setast fram. Tó