ríkisdagurin honum við orðunum: “...Danmarks Rigsdag byder dem, den store Talsmand for Folkenes Selvbestemmelsesret og Folkenes Forbund, hjertelig velkommen til Europa. Vi haaber, at det maa lykkes at gennemføre

muligheder for folket, tværtimod. På samme måde er det med suveræniteten. Den bør udvikles, således at den endelige og sidste afgørelse er uden dramatik og uden uheldige konsekvenser for folket. Den skal udvikles [...] denne, det færøske lagting og det færøske folk skal til at tage, har rodfæste i befolkningen. Ikke i et muligt lille flertal eller evt mindretal, men at det er folkets ønske. At det er en folkebevægelse, som

at vaksa liggur jú í annaðhvørt fleiri menningarkvotum ella í kvotum, keyptar á uppboðssølu. Nei, Folkens, royn ikki og mutra visjoner og virkisfús vinnufólk, tað veri seg í Vágum ella aðrastaðni í landinum

Mortensen og Pauli Magnusen at spæla egin løg. Talan er um nýggjan og eldri fjølbroyttan tónleik bæði folk, pop, kontri og rokk. Jens Marni er rættiliga kendur á føroyska tónleikapallinum. Hann hevur spælt

....) Det er mig bekendt at man fra den norske stats side har dekoreret en lang række fremstående folk på Færøerne, fortrinsvis folkefloksmænd (hvorved man efter sigende er lykkedes at træffe fortrinsvis

i vort skolesystem - og vi må aldrig finde på at nedgøre andre nationaliteter. Dette handler om folkelig ligestilling, og de grønlandske skolemyndigheder har ikke bare ret, men også pligt til at gøre det

alt det synliges og usynliges skaber tilbyder kærlighedsforhold og ægteskab. Bruden, menneskene, folket afviser som bekendt denne mægler og slår ham endda ihjel ved at hænge ham op på et kors, som vi hørte [...] enhver forstå. Og det gjorde de da også, som vi hørte det i kirken igår: medere, partere, elamiter og folk som hørte hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, i Frygien og Pamfylien

alt det synliges og usynliges skaber tilbyder kærlighedsforhold og ægteskab. Bruden, menneskene, folket afviser som bekendt denne mægler og slår ham endda ihjel ved at hænge ham op på et kors, som vi hørte [...] enhver forstå. Og det gjorde de da også, som vi hørte det i kirken igår: medere, partere, elamiter og folk som hørte hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, i Frygien og Pamfylien

ikki, og hóast hann eisini tey seinnu árini skrivaði greinir ? og ikki at gloyma ?Færøerne. Natur og folk? ? so forðaðu tuberklarnir honum í at ferðast so nógv, sum honum lysti. William Heinesen vildi annars

sínar upplivingar í Føroyum, og so vóru øll eisini fullkomiliga hugtikin. Ja, man hoyrdi allatíðina folk syngja við. Tað er stuttligt at standa millum týskarar, sum í fullum álvara royna at syngja tann føroyska