røst, og gå ud af dem - de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom? (Joh 5,28-29). Da er den gamle verdenshusholdning slut. De frelste skal leve [...] fænomener har en naturlig forklaring eller ej, men at den spiritistiske praksis og lære, er en del af de onde åndsmagters virke i denne faldne verden. Det er disse magter, de spiritistiske medier giver sig under
løgtingslógir og kryplaða meginumsiting, sum kom at kosta skattaborgarunum ótaldar milliónir. - Tað var "ondets rod", Elin. Og als ikki "tilskudsordningen" til heilsu- og almannaveitingar til okkum, sum í Føroyum
mánakvøldið, har grannauppgerð var, tá vespurnar úr Runavík vóru og vitjaðu. Tað var turt, ikki ein ond rørdist og karmarnir til ein góðan fótbóltsdyst vóru so at siga optimalir. Samstundis sum tíðindini
herligste gaver, som Satan er meget fjendsk imod, for ved hjælp af den bliver mange anfægtelser og onde tanker jaget bort.« Hvussu nógvar fløgur/plátur/ bond eigur tú? ? Aner det ikke. Oceaner. Hvis jeg
Hana fann Heri uppá, fyri at takka teimum, sum høvdu tikið eitt tak fyri HB árið fyri. Í Hera´sa ond, so skuldi hon einki kosta, einki atgongumerki skuldi keypast, og allur matur v.m. skuldi gerast uttan
der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer,
holder lyset, Elskede Poona, Svarte sekunder, Drapet på Harriet Krohn, Den som elsker noe annet, Den onde viljen, I et annet lys, Søylen, De gales hus, Jonas Eckel, Natt til fjerde november, Brudd Gretelise
mínar hitta skal Har sál mín alla tíð skal verða eg sigi verð og fold farvæl Vár Drottur tak tú mína ond og míni kæru verj tín hond Uppi í Trøð 18. sept. 2003 Viggo Johannesen.
Tórgrímur helt hetta ljóðaði frálíkt og tók av. Leygarmorgunin upprann við brennandi sól og ikki einari ond á sjónum. Fólk høvdu bestan hug at sita úti á dekkinum, men tey bæði pørini vóru svong og leitaðu sær
der er al lidelses ophav. For hvor der ikke er nogen verden, er der ikke nogen lidelse. Verden er ondets rod, som den er stammen og frugterne på det figentræ, som Kristus på vej fra Betania til Jerusalem