politikere, at det sikkert havde været bedre, og i alt fald billigere, for Færøerne, om man blot havde ladet bankerne gå konkurs. Intet kunne imidlertid være mere forkert. Eftertiden har med al ønskelig tydelighed

-Fordi det, jeg gerne vil skrive, kan man ikke skrive, det kan jeg ikke godt lide... så skal man lade være... det bliver så kedeligt, når det skal være pænt. Jeg vil ikke såre nogen. Slægten lever måske«

og relativ oplysning. Det er først hos de nulevende slægtled at dette har sat sig i form af en vis lad, men overlegen satire. De gamle var uhyre arbejdsomme.” Hetta er líkasum jørðildið – rótin - ið sk

furious winter´s rages; Thou thy worldly task hast done, Home art gone and ta´en thy wages: Golden lads and girls all must, As chimneysweepers, come to dust. Í føroyskari umseting kundi ørindið ljóðað nakað

n, hvor den maa finde sig i at ligge i Nat, indtil man muligvis i Morgen kan begive sig ombord og lade den ind paa Havnen. Dýrt fýrverkarí I aften kl. 9 blev der afbrændt Fyrværkeri oppe ved den nederste [...] Om Aftenen var der Dans i Gymnastik­lokalet, som Skolekommissionen havde været saa venlig at over­lade dem, da flertallet i Klub­bestyr­elsen sagde nej for at laane Klubbens Teatersal. Dansen, hvortil

nøjeregnende og smålig mand, der stod med uret i den ene hånd og den anden på dørvrideren. Kom så, kom så, lad det gå lidt rask! og så klap! For sent!« Trúboðarin hjá játtarunum, Jóhannes Våg, er á ferð snimma [...] um: »Gud velsigne Dem og Deres folk og Deres virksomhed på dette sted. Og kom så ved lejlighed og lad os tale om det fisketørringsanlæg«. Tað er Gud og mammon, tað ræður um, og ikki neyðturviliga í tí

var kastað til og áðr­enn farið var av grøvini, varð sungið, sum siður var, hesi bæði vers: 1. "Nu lader vi dennem sove i Fred. Vi gaar hver hjem til sit Sted og ... og til ..., thi føden kommer og er ej

28.1 hevði Christoffer 25 ára føðingardag við stíli sum hann greiðir frá: Fruen­timmerne fik Choko­lade, da de kom, de andre 1 Snaps Cognac, Punch og Smørre­brød til Aften, The og Kaffe om Natten. Vi holdt

fra dem, og dødelig Angst faar Kinden til at blegne, men man kæmper for at holde Taarerne tilbage. Lad os for Guds skyld faa vækket Naboerne! Den lille Bygd bliver straks alarmeret og hvert Menneske er

nødsaget til at rykke frem med en Udtalelse i denne ikke alt for hyggelige Sag. Eller vil han roligt lade den Beskyldning sidde paa sig og sit Mandskab, at de har udsendt en vildledende Beretning til deres