har sagt, lige så godt et tilværelsens midtpunkt som Azerbaidjan eller Alabama. Her levede vi, jævne folk, med alskens kalamiteter, indbyrdes skændsmål og sagsmål ? men vi hørte så inderligt sammen i vor [...] etc. ? også hos dem, der med vold ville lave os om på en omstigningsbillets tid. Men jævne var de folk, vi voksede op iblandt, og jævne var de mennesker, der glædede dit sind på din livsvej: den gamle
í samrøðu við ein danskan blaðmann: Færingerne er et Folk, ingen Nation. Fordi en Nation maa være en Helhed af kulturel Selvforsyning, hvad et Folk paa 26.000 Sjæle aldrig kan blive. Jeg husker Michelsens [...] i merking, sum enn trilvar seg fram á byrjunarstigi. Føringar, sum í 1945 sambært Janusi vóru ?et Folk, ingen Nation?, eru hálvtriðja ár seinni sambært sama manni ein ?tjóð, ið nú krevur at vera rópt hin
form for regeringsmagt, og at Færøernes Folks godkendelse af at Færøerne indgår i denne traktat om associeret statsforbindelse, udgør en udøvelse af Færøernes Folks suveræne selvbestemmelsesret; HAR VEDTAGET [...] FØLGENDE benævnt DE HØJE KONTRAHERENDE PARTER; SOM ERINDRER OM den historiske kendsgerning, at Færøernes Folk i alle tider har ret til at nyde ubegrænset selvstyre; SOM ERKLÆRER at forbindelserne mellem dem er [...] g, der tilsigter en selvstændig offentlig administration på Færøerne; SOM ANERKENDER at Færøernes Folk i ubegrænset tid har sin suverænitet samt sin suveræne selvbestemmelsesret og den deraf følgende ret
orðaskiftinum við Effersøe í 1908 um amtsstøðuna sigur, at føringar við henni livdu ?sin hidtidige, som Folk betragtet, lavere organiske Tilværelse?. Men samstundis gera tann ivi og tað tvílyndi, sum tykjast
stridbarhed, deres økonomiske uansvarlighed osv. osv. Men for mig er der noget betagende ved et lille folk, der har overlevet i århundreder ?på trods? af den ugæstmilde natur, og som oven i købet har formået
og afgifter. Efterspørgelsen efter arbejdskraft mindskes, det vil skabe arbejdsløshed og medføre at folk flytter ud af landet. Men andre ord, det bliver os, den almindelige lønmodtager, der kommer til at
Barbaru frá 1941 og um ein part av yrkisbókmentunum hjá Jørgen-Frantz Jacobsen ella Færøerne, Natur og Folk, 1936.
mobilisere den færøske vælgerskare. Det brede folkelig forlig findes, det er bare et spørgsmål om, at politikerne dyrker og finder frem til den folkelige opbakning. Er det noget vi bør frygte i politik [...] som uden tvivl vil føre til en formuleret grønlandsk selvstyrepolitik, der også kan få den brede folkelige opbakning, som er et nødvendigt fundament. Jeg ønsker den grønlandske selvstyrekommission god a
og udvidet selvstyre inden for Rigsfællesskabets rammer. Men Landsstyret, Lagtinget og det færøske folk bestemmer selv retningen. En retning, som vi selvfølgelig respekterer. Færøernes Landsstyre har sat
enkelte folk har det været en i bund og grund god udvikling, selv om den stod i skærende kontrast til, hvad der samtidig skete på det europæiske kontinent. Der bankede man i samme tidsrum folk og stater [...] I Norge begyndte folket at skaffe sig plads igen i 1814 og blev selvstændigt i 1905. Finland blev selvstændig republik i 1919. Is-land proklamerede sin selvstændighed i 1944. Grønland, Færøerne og Ålandsøerne [...] en skændsel, hvis en dansk regering for en nøjeregnende økonomis skyld fastholder en styring af et folk, der har lyst til at forsøge selv. Det må være vores historiske pligt at være villige til at lægge