fornyet indsigt kan lytte til Enya’s umiskendeligt, stereotype fraseringer. For hvis det er sandt, hvad Ole Wick siger, så må han vel også antage, at det er den samme angst for det ukendte, Anaya giver
blev Færøerne og Norge enige om at løfte forhandlingerne op på politisk niveau. Det er positivt. Men hvad har Regeringen gjort for at få EU ind på samme forhandlings-spor? Så vidt vides, har Regeringen ikke
ólkar eru óheftir av ráðharranum, og teir leggja sítt arbeiði fram, tá teir eru lidnir. "Ved du hvad, nu er jeg så ophidset, og du skal fandme ikke bede mig om at blive interviewet en anden gang. Nu
oktober 1917. Í blaðnum, har boðað verður frá hesi innsavning, er ein long grein hjá Daniel sum kallast ”Hvad vil det siga at være en kristen?”. Tað kom væl av peningi inn, og úrslitið var ein steinur sum sambært
i dag foreslået regeringen, at vi i fællesskab sætter et hurtigtarbejdende udvalg til at udrede, hvad der kræves af en overgangsordning for at den skal være i overensstemmelse med aftalen fra 1998. L
dassleidd dømi úr gerandisdegnum, og síðani verður spurt beint fram: ?Har vi politikere ikke totalt glemt, hvad vi egentlig er valgt til? Bl. a. i realiteten at tjene vort folk? I stedet for at bekrige hinandens
um elskaða faðir mín, sum telist millum teirra, sum sálmaskaldið Ambrosius Stub yrkir so vakurt um: Hvad vindes på verdens det vildsomme hav? Ak, tusinde farer i skummende trav! Man véd kun to havne, bekendte
har altid haft det standpunkt, at retfærdighed har forrang for loven. Ingen lov kan retfærdiggøre hvad de gør ved hvalerne.” ##med2## Manden har med andre ord den retsfilosofi, at hans egne meninger om
nu smelter isen...« Du har erklæret, at forslaget er med til at »pervertere en hel generation« – hvad mener du egentlig? ?»Jeg tænker på, at de politiske aktivister vil have os til at tage hensyn til
kan vække i visse kredse på Færøerne. Man kan bruge mange kræfter på teoretiske diskussioner, og på hvad der er foregået i fortiden. Men jeg har ønsket at se fremad. Og den politiske realitet i 2005 er,
