Jóanssyni. Starvsfólkið á Frímerkjadeildini á Postverki Føroya, sum vóru á skeiði tórsdagin, vóru »oppe paa mærkerne«. Og tað er neyðugt. Stórur partur av viðskiftafólkum teirra eru útlendingar, og tí er
gift med Sanna i Smiensstove, og var far til Hans i Smienstue. Den tredje søn var nok Adolf, som bor oppe på Tinghusvejen og blev gift med en datter af Walte Nicolai. Nr. 4 var vist den døvstumme Heine, som [...] ellers grisene blev skoldet i, og så blev der hældt kogende vand fra bageriet på dem. Bedstefar sad oppe i vinduet og talte fingersprog efter bedste evne, men jeg tror ikke at Heine opfattede det rigtigt
Snesevis laa paa Fjorden, ikke at tale om de mærkelige 3-mastrede Franskmænd. Saa var der Fisketurene. Og oppe til Lands havde vi Fjeldfarterne. Niels satte en Ære i at overgaa alle de andre Drenge. De stejleste
Sygeplejerskeværelse. Der bliver en stor Gang midt i Huset, der skal indrettes som Opholdsværelse for de oppegaaende Patienter. Huset skal opføres i Betong og skal i Stilen falde sammen med Dronning Al
rapport om hans behjertede Daad som Frelser af den norske Bark Fortuna, da han laa med Beskytteren oppe under Færøerne. Et af de fremkomne “Dementier” er der særlig Grund til at fremhæve, det er det som
blivu allir kendir. Teir vóru Mourits, búsettur í Keypmannahavn, Effe, Kjartan og Leif. 26. April Oppe som sædvanlig, befandt mig meget godt hele Dagen igennem. Om Eftermiddagen havde jeg Besøg af Rikka [...] var “føðingardagur hjá” Sannegrethe Kjelnes sendte jeg hende et kort og en lille Ting.” 30. April Oppe Kl. 7, da der blev gjort Hovedrengøring paa mit Værelse. Johs tog aftryk til Tænderne. Om eftermiddagen [...] -). 5. mai Tenn í føðingardagsgávu Eftersom det var “føðingardagur mín” (hann fylti 20 ár) var jeg oppe til kl. 8, befandt jeg mig meget godt hele dagen med undtagelse af mine sædvanlige Opkastninger. “Í
sine møter. Hun sagde at hun så det med sine naturlige øjne. Synet Det var som et kort ble rullet opp foran meg. Jeg så det med mine naturlige øjne. På kortet var alle verdensdelene nedtegnet. Jeg merket
højde og oversvømte og ødela store Kyststrækninger. Det gikk værst utover England. London blev slynget opp mellem husene. Skottland blev hart rammet. Landet sank i havet. Samtidig så hann tydelig hvad som skjedde [...] nordsjøkysten oplevede. Store maskiner rullede inn mod Tyskland. Og han så hvordan disse maskiner fløj opp fra sanden. Han tolket dette som fra et sted i Nord-Afrika. Folk forsøkte at flygte, men hadde ingen
katastreofen vår tid er. De kommer ut av kinoer og teatre, møter og kafeer, Bleke som om de hentet opp av massegraver ennu ikke identifiseret af noen som kjenner og elsker dem (...)" Hatta sum er við at
er stadig fast bosiddende i den færøske bygd, hvor han er født og opvokset. Her har han et stykke oppe ad fjeldstråningen over bygden opført et stort hus med atelier, bygget med egne hænder af det drivtømmer
