Hevur landsstýrið definitivt gjørt av at sleppa slíkari, so má tað eisini rokna við eini heitari debat við mótstríðandi sjónarmiðjum. Men soleingi vit ikki vita meira um samráðingarætlaninar ber illa til
da i øvrigt ikke netop et kendetegn ved demokratiet, at borgerne har mulighed for at tage del i debatten? Og er det ikke sædvane i et demokrati, at lovforslag, som må antages at være af særlig interesse
da i øvrigt ikke netop et kendetegn ved demokratiet, at borgerne har mulighed for at tage del i debatten? Og er det ikke sædvane i et demokrati, at lovforslag, som må antages at være af særlig interesse
sagt, at ikki bæði bløðini og sjónvarpið eisini eiga og kunnu viðgera slíkt, men tá tað kemur til debat og tjak um samfelagsspurjningar passar útvarpið sum fótur í hosu til endamálið. Tí skal tað vera ynski
indkomster i samfundet. Ellers irriterer det også mig, at man både i pressen såvel som i den almindelig debat altid har en tendens til at materialisere rigsfællesskabet til kun at være et spørgsmål om penge.
ser seg nødt til å kommentere de påstander som fremkommer. Hydro vil normalt ikke delta i en åpen debatt om forhold som verserer for rettsapparatet, men i lys av oppslagenes karakter finner Hydro det påkrevet
også en forklarende åbenhed og præsentation af ømme tæer. Medierne har et særligt ansvar for, at debatterne ikke bare reduceres til gode historier. Det tager tid, før ømhed fortager sig, det lærte jeg i
også en forklarende åbenhed og præsentation af ømme tæer. Medierne har et særligt ansvar for, at debatterne ikke bare reduceres til gode historier. Det tager tid, før ømhed fortager sig, det lærte jeg i
også en forklarende åbenhed og præsentation af ømme tæer. Medierne har et særligt ansvar for, at debatterne ikke bare reduceres til gode historier. Det tager tid, før ømhed fortager sig, det lærte jeg i
også en forklarende åbenhed og præsentation af ømme tæer. Medierne har et særligt ansvar for, at debatterne ikke bare reduceres til gode historier. Det tager tid, før ømhed fortager sig, det lærte jeg i
