dine vinger sidder de nu godt nok ? og kan du flyve rundt i luften med de andre i din flok ? Og jeg ved, at du er optaget i det store englekor og at du synger endnu smukkere end vi har hørt her på vores

sanket langs strenderne her. Trær grodd i de dype skoger i Russland. Endt som hus i en treløs bygd ved det færøske hav. Tróndur Patursson er maleren, grafikeren og tegneren som i de senere år har skapt

leiklut í smuglingini og søluni av rúsevnum í Føroyum. Soljóðandi stendur at lesa í dóminum: ?Der lægges ved strafudmålingen tillige vægt på sagens omfattende karakter, både i tidsmæssige udstrækning og med hensyn

enn ein møguleiki, sigur deknurin. Hann er, at umsókn verður send statsamtinum um »navnaforandring ved navnebevis«. Um barnið er yngri enn hálvt ár, kann undantaksloyvi gevast til at eita hetta góða føroyska

så dragende, intet så sandt, så modigt og fuldkomment som Jesus Kristus. Atter og atter fyldes jeg ved tanken om ham af en brændende lidenskab. Jeg siger til mig selv, at hans lige ikke blot ikke findes

skúlahátt, má støða takast nú. ?Frihed for alt, hvad der kommer af Aand, som ikke ændres men arges ved Baand.? Grundtvig 1832

også agter at tage kontakt med sangerinden Eivør Pálsdottir fra vinderbandet Clickhaze. »På Færøerne ved musikerne ikke, hvad man ikke kan ? og det er en styrke«, smiler han Hvar er føroyska íkastið? Í aðrari

De indkaldte sedler ophører da at være lovligt betalingsmiddel fra det tidspunkt, som fastsættes ved bekendtgørelsen. Når et år er forløbet fra dette tidspunkt, mister de indkaldte sedler deres gyldighed

verður javnsett í líkum orðingum. Um náttúruna: »Løfte eller trussel? Ingen ved«. Um menniskini: »Fremgang eller undergang? Ingen ved«. Á henda hátt verður gjørt vart við, at mannalívið er grógvið saman við [...] William Heinesen legði fyri við fýra yrkingasøvnum: »Arktiske Elegier og andre Digte« 1921, »Høbjergning ved Havet« 1924, »Sange mod Vaardybet« 1927 og »Stjernerne vaagner« 1930. Fyrsta savnið var nær skylt við [...] sine små runde øjne. Man havde jo hørt om denne hednings forfærdelige død! Han havde set den Onde stå ved sit fodgærde, og han havde i sin sidste stund bedt og skreget til den Gud, han gennem hele sit liv

en af deres egne. Så føler man også en glæde ved at være Havnarfólk , som torshavnerne kaldes på færøsk, at være opvokset blandt denne tapre befolkning ved Østre- og Vestrevåg.« ---------- Rolf Guttesen