Jeg vil i det følgende lade ordet ansvarlighed være et gennemgående ord eller »tema« om man vil.
Aktuelt er det endnu engang lykkedes mig, at få et overlæge vikariat på Suderø Sygehus. Det er jeg glad for. Jeg fik vikariat på Suderø Sygehus første gang i 1985 og siden 1993, er jeg vendt tilbage 3 til 4 gange hvert år. Jeg mener således, at have et rimeligt godt kendskab til øen. Jeg har hver gang tiltrådt mit vikariat med megen glæde og entusiasme. På sygehuset er der tid til patienterne, hverdagen er ikki stressende på nogen måde. Således oplever jeg en slags genopladning, inden jeg tager tilbage til gamle Danmark, hvor sundhedssektoren i stigende grad er præget af kaos.
Inden min ankomst til Suderø var jeg blevet adviseret om, at der muligvis var kaptajn-strejke, og »Smyril« derfor ikki sejlede. Hels så galt gik det ikki. Onsdag d. 17. april om aftenen sejlede »Smyril« efter planen. Men dagen efter var strejken en realitet.
Alle offentligt ansatte kaptajner er gået i strejke med baggrund i en ønske om højere løn. I den aktuelle situation kan jeg godt forstå, at kaptajnerne er gået i strejke. Jeg har fået bragt i erfaring, at kaptajnen på »Smyril« oppebærer en lønindkomst om måneden på ca. 25.000,? kroner før skat. I min begrebsverden har en kaptajn uindskrænket magt ombord på et skib. Det er ham, som bestemmer. Det er ham, som i bogstaveligste forstand styrer alt og alle på skibet. Hans ord er lov. Det er kaptajnen, som har det fulde ansvar. Han har ansvaret for alle passagerer ombord, ansvaret for sin besætning, ansvaret for containere, fagtbiler og privatbiler. Han har ansvaret for sin besætning, ansvaret for containere, fragtbiler og privatbiler. Han har ansvaret for et skib, som i 2 timer befinder sig i et oprørt Atlanterhav. Et hav, som kan byde den mest garvede sømand en hel del trods og give megen sved på panden.
Et sådant ansvar aflønner man med kr. 25.000,? brutto om måneden!
Der må være en arbejdsgiver et eller andet sted, som ikki er sin stilling voksen. Man fristes til at sige en uansvarlig arbejdsgiver.
En del mennesker bor på Suderø og arbejder i Thorshavn. De er afhængige af »Smyril«. En del mennesker på Suderø har familie i Thorshavn og omegn og er derfor afhængige af »Smyril«. Varer transporteres fra Thorshavn til Suderø via »Smyril« og vice versa. »Smyril« anvendes tillige i forbindelse med transport fra Tverø Sygehus til Landshospitalet og vice versa. »Smyril« er i sandhed øens livsnerve således, som det står anført i de fleste turist brochurer.
Det fortvivlede og helt uacceptable i den nuværende situation er blot, at strejken i realiteten kun rammer Suderø. Ganske enkelt fordi, øen ligger 2 timers sejlads fra »fastlandet«. Der er ikki 2 timers sejlads mellem en eneste af øerne nordpå. Hvis det var tilfældet, ville tingene måske se anderledes ud. Det er derfor meget forkasteligt og uhyre ansvarsløst, at der går (u)ansvarlige mennesker omkring nordpå, som på den ene eller anden måde har accepteret strejken. Hvorfor har de det?
Vi befinder os i år 2002. Vi er alle medlemmer af et moderne samfund, som byder på utrolig mange faciliteter. I Danmark har man de sidste mange år anvendt udtrykket velfærdssamfund. Det specielt socialdemokraterne, som er meget begejstret for dette ord.
I Danmark kunn man godt forestille sig en strejke, som den aktuelle. Men strejken ville kun få lov til at eksistere i nogle få dage. Herefter ville der komme et lovindgreb. Der er forkert at tale om et velfærdssamfund, når en strejke, som den aktuelle, får lov til at køre i dage eller uger. Det er dybt uansvarligt.
I alle de mange år jeg er kommet på Suderø, har jeg kunnet fornemme en vis manglende dialog mellem nord og syd. Eller en vis uoverensstemmelse. Hvorfor? Her er tale om 18 pragtfulde, smukke øer, som i et og alt hører sammen, hvor en befolkning på 47.000 også i sind, tankegang og tale hører sammen. Man skulle mene, at det var uhyre enkelt at styre og komme overens i et så lill samfund. Set i et større perspektiv er øgruppen lille og befolkningstallet blot på størrelse med en dansk provinsby.
Hvor er de ansvarlige politikere henne? Hvorfor er der ingen ? jeg gentager, absolut ingen ansvarlige politikere, som har ytret sig offentligt i forbindelse med den aktuelle strejke. Det var dog en naturlig tanke at fremkomme med et politisk synspunkt om den akutelle situation. Det skyldes måske det forestående valg d. 30. april? For slet ikke at tale om, at man fra kompetent side havde mæglet parterne imellem og havde givet kaptajnerne den lønforhøjelse, som de så inderligt er i deres gode ret til.
Med den ansvarlighed (eller mangel på samme), som politikerne har lagt for dagen er der meget, som kunne tyde på, at strejken er kommet for at blive. Det er næppe tvivl om, at strejken fortsætter et godt stykke tid efter d. 30. april. Der skal findes et nyt lagting, og det tager tid. Så vil vi befinde os et godt stykke inde i maj måned.
Det er rent anarki. Det har intet med et velfærdssamfund at gøre. Det er dyb uansvarlighed.
