Torsdag morgen i sidste uge indløb det triste budskab, at Tommy Watt var gået bort i en alder af blot 50 år. Med Tommys bortgang er en epoke i Shetland Museums historie bragt til ende.
Tommy Watt havde familiemæssigt rødder i det nordskotske fiskersamfund, som for alvor etablerede sig i Lerwick med kulminationen på det store sildefiskeri i slutningen af 1880-tallet. Allerede tidligt kom Tommy i kontakt med Shetland Museum, hvor han i 1980 kom til at assistere museets daværende leder Andrew Williamson, fra hvem han overtog lederstillingen i 1990.
Jeg mødte første gang Tommy, da jeg besøgte museet i 1984. Der skulle gå syv år, før vi igen mødtes på Shetland, men herefter udviklede tingene sig hurtigt. En uges studieophold på museet igen i 1993 knyttede os yderligere sammen, og ikke mindst den åbenhed, varme og entusiasme, jeg mødte på museet, var med til, at jeg i 1994 på øen Unst kunne påbegynde større feltarbejder omkring Shetlands Vikingetid. Tommy var i hele dette forløb en uvurdelig støtte, hjælp og inspiration. Vores fælles interesse for Vikingetiden i Nordatlanten og samarbejde på det museale område udviklede sig også til et godt venskab gennem årene med gensidige besøg i Lerwick og København, og det var siden en glæde også at kunne modtage Tommy heroppe, da han i november 2003 besøgte Færøerne som medlem af den shetlandske delegation i forbindelse med underskrivelsen af en Færøsk-Shetlandsk Kulturaftale, som Tommy havde store forventninger til.
Under besøget på Færøerne fik den færøske offentlighed mulighed for på Føroya Fornminnissavn at høre Tommy fremlægge de omfattende planer for det nye Shetland Museum. Tommy var i to årtier aktiv i dette arbejde, og han var den centrale person i hele det gamle museums overførsel til den nye bygning, som nu er opført på havnefronten i Lerwick. Da jeg igen besøgte Shetland i juni 2006, mødte jeg Tommy på den dag, hvor de sidste ting blev flyttet ud af den gamle museumsbygning. Først bagefter blev jeg klar over, at han da netop havde fået stillet diagnosen for den fatale sygdom, der nu fire år senere har revet ham bort. De efterfølgende år blev svære for Tommy, men han oplevede dog den store glæde at se det nye museum åbne i maj 2007. En anden stor glæde for Tommy var også, at han for halvandet år siden fik en datter.
Udover sit store engagement i Shetlands historie og museets udvikling havde Tommy også mange andre interesser. Han elskede havet omkring Shetland og var en ivrig sejler. Ligeledes havde han stor interesse i motorcykler og det kulinariske. Hans kunstneriske evner kom blandt andet til udtryk gennem tegninger og malerier, en evne og interesse han delte med hustruen, kunstneren Ruth Brownlee.
Shetland har med Tommys bortgang mistet en ildsjæl, der med sin varme, entusiasme og store menneskelige kompetence tjente det på fornemmeste vis. Tommy havde et stort og indgående overblik over museets samlinger, og hans forbilledlige indstilling til museumsarbejde og samspillet med lokalbefolkningen gjorde museet til en populær institution hos shetlændere og andre besøgende, heriblandt mange færinger, der gennem årene lagde vejen forbi her og nød godt af den fine præsentation af Shetlands rige fortid. For Tommy var det en altafgørende og naturlig hjertesag at formidle denne historie til den brede offentlighed.
Tommy blev bisat i tirsdags ved en højtidelighed i det nye Shetland Museum og Archives – det museum, som han selv i årtier havde arbejdet så hårdt for at få etableret. Han nåede at gennemføre sin store del af dette arbejde, men fik desværre aldrig mulighed for at fortsætte sin indsats for Shetlands historie i de nye imponerende rammer.
Jeg er dybt taknemmelig over at have haft det privilegium at have kendt og arbejdet sammen med Tommy igennem mere end femogtyve år.
Steffen Stummann Hansen
