Med venlig hilsen
Anna og Mogens
Præstegården
Hvalvík
Gud plantede selv et træ til korsets planke. Men Gud plantede også selv et træ på det sted, hvor Hvalvík kirke ligger i dag.
Dengang da den gamle kirke var blæst omkuld i 1827, fandt man et træ, som man mente, Gud havde plantet på det sted, hvor kirken ligger i dag.
Meget tyder på, at det var Guds profeti. Hvalvík har været rammen om en stor vækkelse i slutningen af 1800-tallet, der faktisk gjorde hele Hvalvík og Streymnes til et næsten 100% kristent kirkeområde.
(Josva 21, v45 www.bibelselskabet.dk/danbib/web/jos/ch21/v45.htm$$ : ?Ikke ét af alle de gode ord, Herren talte til Israels hus, faldt til jorden; alt gik i opfyldelse.?)
På søndag ? første søndag i det nye kirkeår fejrer Hvalvíks ældste helt igennem trækirke 175 års jubilæum.
Og mon ikke kirken kunne fortælle meget, hvis den kunne tale? Hvad har den dog ikke været vidne til gennem de 175 år? Måske er det godt, at den ikke kan tale.
Men i hvert fald vil både min hustru Anna og jeg meget gerne sige tak for trofast opbakning til den nye danske præst, der kom ind nede syd fra på et tidspunkt, hvor kirken stod og var ?helt rundt på gulvet?, fordi den manglede en præst.
Den gode og hyggelige julekirke og beboerne i Hvalvík og Streymnes har rørt vore hjerter dybt.
Tak til naboer, tak til kirkegængerne, tak til missionshusfolket og tak til alle Hvalvík borgere, som jeg møder på min vej både når jeg går i kirke og når jeg går og kører andre steder hen.