Peter Østergård, dyrlæge
Hoyvík 21.05.01
????????
Skal en strejke have effekt må den naturligvis ramme hårdt og kontant, og allerhelst ramme de parter som er en betydende del af konflikten.
Når man blandt andet vælger opdrætsnæringen som målgruppe er det en handling som netop kan træffe generelt hårdt og kontant i nationaløkonomien, og samtidig meget hårdt på én erhvervsgren.
Men ? når man så vælger ikke at tage hensyn til at to af anlæggene er hårdt ramt af ILA med en betydelig dødelighed til følge, så er man i den grad gået for langt.
På de to berørte fjorde står en biomasse på over 5.000 tons af laks og det siger sig selv at en løbsk udvikling af sygdommen og smitten vil kunne få katastrofale følger, ikke bare lokalt i de to fjorde, men sandelig også for hele opdrætserhvervet.
For at mindske risikoen for spredning af ILA-sygdommen til andre områder, har landsdyrlægen iværksat smitteforebyggende tiltag i de berørte anlæg.
Der er, som det væsentligste, givet påbud om udslagtning af enheder med klinisk syg fisk og forøget dødelighed, samt strenge påbud om en forsvarlig håndtering og destruktion af dødfisken fra anlæggene og slagteaffald fra slagtningen af den syge fisk.
Disse tiltag er nu blevet blokeret af strejken, og jeg ser med meget stor alvor på den stærkt øgede risiko for smittespredning, som kan opstå i den forbindelse.
Det er værd at bemærke sig at strejken hindrer de normale rutiner for opsamling af dødfisk, udtynding af fisken, udskiftning af begroede noter samt fodringen af fisken ? alt sammen faktorer som virker stressende på fisken.
For ILA-smittede fisk er situationen den, at enhver form for stress kan være den udløsende faktor for et alvorligt udbrud af sygdommen.
Ændringerne i daglige rutiner som følge af, at der ikke længere er mandskab til at udføre dem, og i særdeleshed svigt i fodringen, vil af fisken opleves som stress ? og kan altså være årsagen til et kraftigt sygdomsudbrud, med massiv dødelighed til følge.
Når vi så i tillæg befinder os på et tidspunkt af året, hvor der erfaringsmæssigt er størst problemer med ILA, gør det bare hele situationen endnu værre.
Den dødelighed som kan opstå som følge af dette, er mere end vanskelig at håndtere, selv i en situation, hvor man har alle tilgængelige hjælpemidler til rådighed.
Konsekvenserne af at de to anlæg må arbejde med en kraftig reduktion i bemandingen, samtidig som det ikke er muligt at udslagte enheder med forøget dødelighed, kan faktisk blive helt uoverskuelige og vise sig som en national katastrofe.
Jeg vil derfor opfordre de involverede parter i strejken til straks at sørge for at alle nødvendige smitteforebyggende tiltag i de to anlæg kan genoptages for fuld styrke, og dette inkluderer:
? at anlæggene må kunne opsamle dødfisken og føre den til destruktion på betryggende måde
? at anlæggene kan fodre fisken på normal måde
? at alle almindelige arbejdsoperationer kan foregå uhindret
? at pålagte udslagtninger af fisk øjeblikkeligt genoptages på slagteriet i Oyndarfjørður
At tro man kan få en time-out i kampen mod ILA er i mine øjne at spille hasard og ganske naivt, og ikke noget som ansvarlige fagforeningsledere, arbejdsgivere og politikere bør give sig af med i det hele taget!
ILA herjar ótálmað á Funningsfirði
