Af Brian Gronemann, journalist
Fotos: Símun Jóannesarson
Bergur Jacobsen har taget imod mange af de muligheder og udfordringer, livet har budt ham. Hvis nogen for eksempel havde fortalt ham, at han skulle ende sit arbejdsliv i Danmark, ville han ikke have troet det. Men gerningen som præst har ført ham vidt omkring, blandt andet til London, Sandoy og Nørrebro i København.
Bergur Jacobsen har boet tretten år af sit liv i England. Han er student fra Hastings og blev uddannet som præst i Chichester. Det var, mens han boede her, han mødte sin kone, Valerie, der er englænder.
Efter at have arbejdet som præst på Sandoy flyttede Bergur Jacobsen og Valerie og deres to børn til London, hvor han i fire år var sømandspræst og præst ved den danske kirke i London.
Efter tiden i London flyttede familien til Færøerne, hvor Bergur Jacobsen arbejdede som programmedarbejder ved Útvarp Føroya i en lang årrække, afbrudt af en periode som landsstyremand.
I 1995 fik han tilbudet om at blive præst for den færøske menighed i Danmark og sognepræst ved Samuelskirken på Nørrebro.
Den færøske menighed har siden 1971 været tilknyttet Samuelskirken, og der holdes færøsk gudstjeneste to gange om måneden samt færøske aftener med bl.a. færøsk mad. Den færøske menighed hører til Københavns Stift og den danske folkekirke.
Ud over at være præst for færinger i Danmark er Bergur Jacobsen også præst for danskerne i menigheden, ligesom han lejlighedsvis har virket ved andre kirker i København.
Helt lagt journalistikken på hylden har Bergur Jacobsen dog ikke, idet han jævnligt laver udsendelser for Utvarp Føroya.
Rytmen som præst passer Bergur Jacobsen godt i modsætning til arbejdet på Utvarp Føroya:
Det var et stort produktionsræs dengang, syntes jeg. Man skulle planlægge et halvt år frem i tiden. Jeg kan godt lide at lave radio, og jeg savner mine kolleger, men jeg savner ikke ræset, pointerer Bergur Jacobsen.
Tjenesteboligen i Vanløse er rummelig, og der er god plads til et hobbyrum:
Jeg sysler lidt med grafik, akvareller og musik. Jeg spiller blandt andet i et hyggeligt orkester for tidligere FDF-spejdere. Det er jeg godt nok ikke, men jeg kom med, fordi de manglede en solokornet, griner Bergur Jacobsen, der er den yngste i orkestret.
Færing helt igennem
Bergur Jacobsen har boet en betragtelig del af sit liv i udlandet, men han har altid følt sig fuldstændigt som færing indeni:
Det er ikke noget, jeg tænker over til daglig. Men en gang imellem, for eksempel når mine kolleger og jeg skal planlægge ferie, kan jeg især mærke, at jeg er færing. Mine danske kolleger kan slet ikke forstå, at jeg ikke allerede har hele ferien planlagt et helt år i forvejen, siger Bergur Jacobsen med et smil.
Bergur Jacobsen og hans kone bor i et af Vanløses ældste huse, en villa fra 1880erne. Det er et hus, parret selv har valgt som embedsbolig:
Gaderne her omkring minder meget om en landsby. Man kan for eksempel spadsere midt på vejen, siger Bergur Jacobsen, der ikke ved, hvor han vil tilbringe pensionisttilværelsen:
Det bliver i hvert fald ikke i England. Vi har ikke så meget forbindelse til London længere, da min kones forældre er døde, og hendes søster bor i Australien, siger Bergur Jacobsen og betoner, at valget står mellem Danmark og Færøerne:
Jeg har et gammelt hus i Klaksvík. Vi er fjerde generation af familien i huset, så det har jeg meget svært ved at opgive helt. Måske kan vi bo begge steder på skift. Som præst kan jeg søge en pensionistbolig i Vanløse, siger Bergur Jacobsen, der dog godt ved, hvor hans kone helst vil opholde sig:
Min kone trives bedre i Danmark end på Færøerne. Det skyldes klimaet. Ikke så meget vintrene, for hun har lært, at man aldrig skal forvente noget, men sommeren er for kold og ustabil sammenlignet med Sydengland, siger Bergur Jacobsen.
Bergur Jacobsens planer for den nærmeste fremtid afhænger lidt af, hvad der sker med den færøske menighed. Efter planen lægges en række sogne sammen i Danmark, og Samuelskirken, der netop er renoveret for 5 millioner kr., kan risikere at blive nedlagt.
Når jeg forlader min stilling, bliver embedet ikke genopslået. Men det færøske Landsstyre har jo planer om at overtage kirkeområdet, og om en færøsk kirke eventuelt vil oprette et embede som præst for færinger i Danmark, det ved jeg ikke, siger Bergur Jacobsen.
Om danskere og færinger og døden
Som præst har Bergur Jacobsen tæt føling med både danskeres og færingers forhold til de store spørgsmål og begivenheder i livet, heriblandt liv og død, bryllupper og begravelser.
Der er for eksempel markant forskel på færingers og danskeres forhold til døden, mener Bergur Jacobsen:
På Færøerne er døden meget synlig, for eksempel på den måde, at dødsfald annonceres i radioen, og til begravelser kommer der ofte mange mennesker. I Danmark er der mange, der er godt oppe i årene, inden de første gang deltager i en begravelse.
Jeg har mødt flere danskere, som har udsat deres forældres begravelse, til de selv var kommet hjem fra ferie. Det ville være utænkeligt for en færing, siger Bergur Jacobsen og fortsætter:
Når en færing dør på Rigshospitalet, står kisten med åbent låg i kapellet lige indtil ceremonien, så pårørende kan komme og se afdøde og sige farvel. Danskere opfatter det som afskyeligt, nærmest perverst. Selvom det at lade kisten stå åben, indtil den når frem til kapellet, er en skik, man også brugte i Danmark indtil for 50-60 år siden, siger Bergur Jacobsen.
Det moderne familiemønster med mange skilsmisser og nye familiedannelser har sat sit præg på begravelserne:
Jeg har lært kunsten at sige ingenting. I Danmark er der mange familier, der er meget splittede, og man kan nemt komme til at fornærme en del af familien, hvis man fremhæver noget ved afdøde, andre har lagt vægt på. Så derfor bliver kunsten nogle gange at sige så lidt som muligt og samtidig få sagt noget personligt, siger Bergur Jacobsen.
At man som præst kan komme galt af sted, har Bergur Jacobsen blandt andet oplevet på Færøerne:
Da jeg var teenager, boede vi i nærheden af en mand, der var kvartalsdranker. Han var sød og god, når han var ædru, men han blev et ondt asen, når han fik noget at drikke. Da han døde, gik én af hans gode venner til den helt nye præst og beskrev afdøde i rosende vendinger, for sådan huskede han ham. Men præsten hørte så kun den halve sandhed og beskrev manden på en måde, så det nærmest blev pinligt, for mange i kirken vidste jo godt, hvordan manden også havde været, fortæller Bergur Jacobsen.
At Bergur Jacobsens præstegerning er præget af, at sognet ligger i et specielt hårdt kvarter som Nørrebro i København, vidner denne beretning om:
En af mine første begravelser i Samuelskirken var en rockerbegravelse. Mange mødte op i korte ærmer og med tatoveringer, og guldbajerne stod ude på trappen. Jeg frygtede kaos, men det blev det bestemt ikke. Bagefter blev jeg inviteret til gravøl på Café Thor, og jeg har det princip, at hvis jeg kan, så kommer jeg, når jeg bliver inviteret. En rocker stod vagt i døren og bremsede mig. Har du siddet i spjældet, præst?. Nej, det har jeg ikke!, svarede jeg lige så bramfrit. Nå, så kan du ikke komme ind her!, sagde han med et grin. Jeg kom nu ind alligevel, fortæller Bergur Jacobsen.
Bergur Jacobsen har ofte oplevet begravelser, hvor der kun var fire-fem personer i kirken.
Jeg har flere gange oplevet at stå der helt alene med kisten. Men vi gennemfører ritualet med tale og sang for afdøde. I Københavns Kommune er det et princip, at alle medlemmer af Folkekirken har ret til en kirkelig begravelse.
Jeg har ofte oplevet slægtninge sige, at de ikke vidste, om afdødes børn havde tid til at komme til begravelsen. Men hvis det er en person, der har rødder i Jylland, der er død, så er det ikke usædvanligt, at folk kommer rejsende til dér fra, siger Bergur Jacobsen.
Bergur Jacobsen har dog også oplevet, at de mange værtshuse på Nørrebro giver selv enlige mennesker en slags familie:
Jeg har begravet mennesker, som ikke havde nogen familie, men som havde tilbragt en del tid på deres stamværtshus. Og i stedet for familien mødte vennerne derfra så op til en værtshus-begravelse.
Selvom Nørrebro er et relativt hårdt socialt belastet kvarter, er der forholdsvis stor respekt for præsten og for handlingerne i kirken sammenlignet med andre, finere kvarterer i København og omegn:
Jeg har set meget mindre respekt for kirken andre steder, hvor jeg har været som præst. Det gælder for eksempel i Ordrup nord for København, hvor det ikke er ualmindeligt at se fine damer sidde med endog meget store hatte i kirken, siger Bergur Jacobsen.
Om bryllup på dansk og færøsk
Når det gælder mere livsbekræftende emner, som for eksempel bryllupper, ser Bergur Jacobsen også forskelle mellem dansk og færøsk kultur:
I Danmark er der gået udstyr og iscenesættelse i bryllupper. Det gælder ikke blandt færinger, der først og fremmest kommer for at blive viet, siger Bergur Jacobsen og fisker et grelt eksempel frem fra hukommelsen:
Jeg blev en gang kontaktet telefonisk af et ungt dansk par, som var meget nervøse. Da de hørte min accent, spurgte de, om jeg nu kunne tale et ordentligt dansk. Jeg måtte svare, at jeg endnu ikke havde oplevet, at der var nogen, der ikke kunne forstå, hvad jeg sagde. Dernæst spurgte de til organistens evner. Vi aftalte, at de skulle komme til kirken og tale med mig om brylluppet. De kom noget for sent, så jeg kiggede efter dem. Op ad trappen kom så et meget flot par; de var som taget ud af et modeblad. Kvinden ser på mig og siger: Vi skulle tale med præsten. Det er mig, svarer jeg. Hun vender sig mod sin kæreste og siger: Jeg vil ikke vies af den fede flab!.
Om parret blev gift ved Bergur Jacobsen ikke, for ingen i Samuelskirken har set dem siden den dag.
Jeg blev målløs og nåede lige at svare nej til, om der var andre præster i Kirken, inden de gik igen. Selvfølgelig havde jeg en kollega, men han havde nægtet at vie dem, når de havde opført sig sådan, siger Bergur Jacobsen.
Som præst for både danskere og færinger har Bergur Jacobsen viet såvel danske som færøske og blandede par.
Jeg har også viet flere færøske par, som bor på Færøerne men rejser herned for at blive gift ved et stille bryllup. Det er ofte for at undgå at såre nogen, for på Færøerne er der mange forventninger, for eksempel til festen og til hvem, man inviterer med til den.
Bergur Jacobsen mener, at danskere og færinger reagerer forskelligt, når der opstår uforudsete problemer:
Et bryllup skal selvfølgelig glide glat, og der må ikke begås alvorlige fejl, men det kan jo ske, at noget går galt. Jeg har oplevet, at organisten udeblev til et bryllup mellem en færøsk kvinde og en dansk mand. Der var sket en misforståelse, og der gik en halv time, inden vi fik fremskaffet en organist, og han nåede frem. Men brudeparret og gæsterne tog det pænt og syntes, det var morsomt. Jeg blev sågar inviteret med til middagen. Hvis det havde været et dansk bryllup, så var jeg endt for biskoppen, skønner Bergur Jacobsen.
Om homoseksualitet og fordomme
Den forgangne vinter har budt på to store sager og offentlige debatter. Lagtingets behandling af forslaget om at forbyde diskrimination af homoseksuelle og den følgende debat, og Morgenavisen Jyllandspostens offentliggørelse af tolv satiriske tegninger af profeten Muhammed og den efterfølgende reaktion og debat.
Det er oplagt at spørge en færøsk præst i Danmark, om han ser de to sager som typiske for henholdsvis færøsk og dansk kultur, og om han kunne forestille sig, at det modsatte var tilfældet: at et lignende lovforslag havde vakt samme røre i Danmark, og at Muhammed-tegninger kunne tænkes i en færøsk avis og at lagmanden bagefter havde forsvaret ytringsfriheden i samme grad, som den danske statsminister har gjort det.
Lagtingets behandling af lovforslaget og den offentlige debat er nok et udtryk for, hvor færingerne er på det område i dag. En debat om et lignende emne i Danmark ville blive helt anderledes, alene af den grund at Folketinget og Lagtinget er forskelligt sammensat. Men også blandt fundamentalt religiøse danskere ser vi holdninger, der er mere nuancerede end blandt tilsvarende grupper på Færøerne. Jeg læste for eksempel et indlæg i Kristeligt Dagblad. Det var skrevet af en højreorienteret præst, Olav Fogh, der sagde, at han var direkte imod homoseksualitet, men han kunne absolut ikke acceptere, at mennesker blev diskrimineret af den grund, så han ville til hver en tid kunne stemme for en sådan lov, siger Bergur Jacobsen.
Selv i min verden er homoseksualitet noget, der kan finde sted i fuld åbenhed. Præsten i nabokirken, Sankt Stefans Kirke, lever i et registreret partnerskab, og det er ikke noget problem for menigheden, siger Bergur Jacobsen, der selv som præst er blevet besøgt af homoseksuelle færinger i Danmark.
Samuelssogn har et af Danmarks laveste medlemstal, idet kun 48 % af indbyggerne i sognet er medlem af folkekirken. Det skyldes blandt andet, at der bor mange muslimer i kvarteret. Emnet muslimer får Bergur Jacobsen til at bemærke, at der blandt færinger også er mange fordomme over for den befolkningsgruppe:
Når man lever blandt muslimer, kan det undre én, at færinger er så fordomsfulde over for muslimer. Jeg har oplevet herboende færinger omtale dem som forbandede udlændinge. Når jeg så ikke har kunnet lade være at bemærke, at de jo også selv er en slags udlændinge her, svarer de som regel, at det er noget andet, siger Bergur Jacobsen.
Om danskernes særegne humor
Sagen og debatten om Muhammed-tegninger ser Bergur Jacobsen som noget typisk dansk, og sagen handler for ham at se meget om den særegne danske humor og en arrogant, dansk attitude.
Sagen havde ikke udviklet sig således på Færøerne. Tegninger som disse var ikke blevet så vel modtaget, siger Bergur Jacobsen.
Danskere har ofte en noget arrogant attitude. Jeg har sammen med min kone analyseret statsminister Anders Fog Rasmussens sprog og kropssprog, da han på arabisk tv forklarede regeringens holdning i sagen. Vi var enige om, at han set med en danskers øjne ikke var arrogant, men at hans engelske accent gjorde, at han kunne virke meget arrogant, men det er selvfølgelig ikke sikkert, at arabere opfatter ham således, siger Bergur Jacobsen. Han ser generelt tegningerne som udtryk for en særlig dansk humor, som kan være svær for andre at forstå:
Den danske humor kan være svær at forstå, især ironien. Jeg har selv oplevet det mange gange, både på de danske skibe, jeg besøgte som sømandspræst i London, og i det hornorkester, jeg spiller i. Det kan give problemer for andre, for eksempel færøske patienter på Rigshospitalet. Patienterne forstår sproget, men de forstår ikke altid humoren og kropssproget. Skal man kunne reagere på dansk ironi, skal mon nok være født med den. Men danskere har en fin humor, synes jeg, siger Bergur Jacobsen og tilføjer:
Når først man har vænnet sig til den!
Når færinger kan have svært ved at forstå dansk humor, kan det ifølge Bergur Jacobsen hænge sammen med, at færøsk humor er meget anderledes end dansk:
Færøsk humor er noget helt andet. Den er meget lokal, ofte er den defineret ved helt konkrete personer. Så man kan grine af noget i én bygd, som folk fra en anden bygd ikke forstår og opfatter som indforstået, siger Bergur Jacobsen.
Vi kan lære mere af hinanden
Samtalen om de ovennævnte sager fører frem til spørgsmålet om, hvorvidt man kan generalisere og påstå, at færinger har en meget snæver tolerancegrænse, mens danskere måske slet ikke har nogen og dermed heller ikke har respekt for andres værdier. Men den køber Bergur Jacobsen ikke:
Tingene er meget mere sammensatte og komplicerede end som så. Færinger kan i teorien være meget snæversynede, men når det kommer til at acceptere andre, så er færinger muligvis hurtigere end danskere. På Færøerne er en del mennesker for eksempel imod sex før ægteskabet, men hvis deres børn så bryder med normen og gør det alligevel, så vil forældrene ikke slå hånden af dem. Hvis det samme fandt sted i et indremissionsk miljø i Danmark, kunne den unge risikere at blive udstødt af familien, siger Bergur Jacobsen.
Ifølge præsten kunne danskere og færinger i det hele taget med fordel lære lidt mere af hinanden.
Jeg har oplevet i Danmark, at man formår at samle op på en diskussion og runde den ordentligt af. På menighedsrådsmøder kan vi sagtens være uenige, for eksempel om farven på de nye stole i kirken. Men når vi skal afslutte mødet, så konkluderer vi og nedfælder, hvad vi er nået frem til, i en protokol, som så bliver læst op. Så er sagen afsluttet. På Færøerne sker det alt for ofte, at uenigheder fører til, at folk bliver uvenner, og så får man ikke slået søm i, siger Bergur Jacobsen. Han mener også, at færinger kunne lære af danskere at blive bedre til at stå frem med deres meninger:
Det siges jo, at Danmark er jantelovens land, og at man ikke skal tro, at man er noget. Men sådan oplever mange færinger ikke Danmark. Jeg har mødt en del færøske studerende, som oplever danskere som meget selvsikre og veltalende. Derfor fremstår danskerne ofte som meget intelligente. Senere opdager de unge færinger, at danskere også har meninger om og udtaler sig om emner, de måske i virkeligheden ikke ved så meget om, når det kommer til stykket, siger Bergur Jacobsen.
FAKTA
Bergur Jacobsen
Bergur Jacobsen, 59, søn af Reinholdt Jacobsen, Fuglafjørður, og Marith Jacobsen, Klaksvík.
Student i Hastings og uddannet til præst i Chichester, England. Har boet 13 år i England og er gift med engelske Valerie Jacobsen.
Har været præst på Sandoy og i London. Har arbejdet som journalist for Utvarp Føroya 1988-95 og været landsstyremand 1993-94. Var redaktør på Tingakrossur, Klaksvík, indtil bladet gik ind.
Lavede udsendelser til Utvarp Føroya, mens han boede i London, og laver fortsat reportager fra Danmark.
Flyttede til Danmark i 1995, da han fik job som sognepræst ved Samuelskirken på Nørrebro i København og som præst for den færøske menighed i Danmark. Bor i embedsbolig i Vanløse.
Bergur Jacobsen har to voksne børn, en datter og en søn på henholdsvis 31 og 29 år, begge uddannede økonomer og bosat i Købehavn. Bergur Jacobsen har to søstre i Klaksvík og en søster i Norge.
FAKTA
Færinger i Danmark
Det siges, at der lever langt over 20.000 færinger i Danmark, og at København er Færøernes største by. Alligevel hører man ikke særligt meget om dem.
Hvorfor vælger færinger at bosætte sig i Danmark, midlertidigt eller permanent?
Hvilke forskelle og ligheder oplever færinger på livet i Danmark og på Færøerne? Opfatter de sig selv som færinger, som danskere, som både danske og færøske eller som ingen af delene?
Sosialurin sætter i en artikelserie fokus på færinger i Danmark. Tidligere artikler er blevet bragt 12.11.05, 07.01.06 og 08.04.06.
