Michael Feldballe
Under første behandling af forslaget om udvidelse af straffelovens §266 b, har det været fremme fra kritikernes side at man, hvis forslaget vedtages, ikke længere kan udtale sig om biblens ord i, såvel som udenfor kirken. Dertil har det været udtalt at man, efter en vedtagelse af lovforslaget, lige så godt kan indfinde sig på Skansen, fordi man herefter ikke længere vil kunne udtale sig på sædvanlig vis.
For at tage det sidste først, er det til enhver tid muligt at lægge afstand til udtalelser, hvis de har en injurerende karakter og med den nuværende udformning af straffeloven, få prøvet påstanden om krænkelse. At en anden mand kan have svært ved at udtale sig diplomatisk, er det vel i sidste ende kun hans egen moral, der kan lægge ham til last.
Med det andet synspunkt skulle sagerne fremstå desto værre. Det ville jo ikke være godt, hvis man ikke længere kan forkynde biblens ord, uden at komme på kant med loven.
Hvis man kan og vil læse det bilag, der er vedlagt det fremsatte lovforslag, vil man bemærke at de forslagstillere, der i sin tid fremsatte forslaget om lovændring i 1987, gjorde sig tanker om den mulige konsekvens for ytringsfriheden. Det må i sidste ende være afgørende at man ikke giver køb på muligheden for den frie debat. Det er en væsentlig samfundsbærende faktor dengang som nu.
For nu at redde de kære kritikere på målstregen, således debatten om lovforslaget, ikke ender i en useriøse snak om, hvad præsten nu kan og må prædike, kan det være relevant at se på en domsafsigelse, der er vurderet på baggrund af den danske strafferets § 266 b.
Under debatten i Danmark vedrørende registreret partnerskab i 1989, udtalte en læserbrevsskribent sig i Kristeligt Dagblad i meget skarpe vendinger mod homoseksuelle. Læserbrevet var godt garneret med de velkendte citatsteder fra 3. mosebog. Skribenten blev anmeldt af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske og sagen blev behandlet ved både byretten i Skjern og ved Vestre Landsret. Skribenten blev frikendt ved begge retsinstanser. Af rettens bemærkninger til denne dom fremgår det at homoseksualitet er i strid med biblens ord. Direkte citater fra biblen falder uden for straffelovens § 266 b. Det samme må efter rettens opfattelse gælde en nær gengivelse og udlægning af skriftsteder.
Flere af biblens skriftsteder indeholder en kraftig fordømmelse af homoseksuel adfærd. Envidere om ytringsfriheden vedrørende deltagelse i den offentlige debat udtales at hensynet til ytringsfriheden må imidlertid efter rettens opfattelse føre til, at der ikke stilles så strenge krav til et læserbrevs saglige form, at man derved afholder almindelige mennesker fra at deltage i offentlige debatter. Begge citater er fra byrettens afgørelse.
Efter at dommen blev anket, knyttede Vestre Landsret følgende bemærkning til stadfæstelsen af dommen: De udtalelser i tiltaltes læserbrev, der er omfattet af anklageskriftet må - også vurderet i sammenhæng med læserbrevets øvrige indhold - anses for at være en forhånelse og nedværdigelse af homoseksuelle personer, og disse voterende finder at tiltalte må have været klar over, at udtalelserne var af en sådan karakter. Udtalelserne kan ikke karakteriseres som mindre grove eller som værende fremsat som led i en saglig debat. Udtalelserne må derfor efter den afgrænsning af det strafbare område, som lovgiver - senest i 1987 - har foretaget overfor ytringsfriheden, karakteriseres som objektivt retsstridige. Herefter, og idet hensynet til at beskytte de homoseksuelle mod forhånende og nedværdigende udtalelser af den pågældende karakter vejer tungere end hensynet til, at sådanne udtalelser frit kan indgå i den åbne samfundsdebat, finder disse voterende tiltalte skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale. Det bemærkes, at tiltalte ikke herved findes at være afskåret fra på en saglig måde at deltage i samfundsdebatten.
Det vil, med tanke på det viste eksempel, ikke være umuligt for den ene eller anden part, at udtale sig mod homoseksualitet jvf. biblens ord. Det vil heller ikke være ulovligt for præsten af prædike. De påstande der er vendt mod lovforslaget om krænkelse af retten til at udtale sig med mishag mod homoseksuelle, er med dette eksempel det rene luft. Hvis det i denne type sager vil være som i så mange andre sager, at man orienterer sig efter danske domme, vil en tiltrængt udvidelse af § 266 b ikke give problemer for hverken præster eller politikere.
Kilde: Vestre Landsret sag nr. U.1990.636V Den ækleste form for hor.