John Rødgaard
----
Indtil valget i 2011 var jeg ret ligeglad med færøsk politik. Jeg er ret afslappet med hensyn til partipolitik. Jeg kan sagtens være ven med en person, der har en anden politisk holdning.
Jeg tænkte vist bare, at Jørgen var den dygtigste politiker, Kristina havde de bedste argumenter, Aksel virkede ærlig, men svag, Bill førte ukristelig politik og Kári var et overflødigt vrøvlehoved.
Mit liv påvirkes ikke nævneværdigt af den førte politik, og når følgerne af »Stormen Kaj Leo« for alvor slår igennem, er jeg her ikke mere.
Så jeg kunne egentlig bare være ligeglad.
Jeg opnår intet personligt ved at blande mig, men jeg skal heller ikke stå til ansvar over for nogen. Jeg kommenterer kun ud fra ting, som er sket i det offentlige rum.
Så sammenfattende er jeg faktisk én af de mest neutrale observatører af færøsk politik overhovedet.
Derfor, kære læser, bør du også læse resten af artiklen!
Som udgangspunkt havde jeg intet imod Kaj Leo. Jeg syntes faktisk, at han havde gjort det fint som lagmand. Hvad har så gjort, at jeg i den grad er blevet negativ over for ham?
Simphelthen den kendsgerning, at Kaj Leo fører landet ud i en kæmpe katastrofe. Hvem ville ikke prøve at afværge en sådan?
Jeg er især oprørt over Kaj Leos groteske opførsel.
Den politiske opførsel tager vi i næste artikel. Lad os først se lidt på det personlige.
1. Kaj Leo kigger direkte ind i kameraet og påstår, at han i 20 dage har været uvidende om en meget kritisk forside på »Sosialurin«.
Det kan ikke diskuteres, at dette er en stor, fed løgn. Da journalisten tvivler, gentager han løgnen.
Hvad får en lagmand til direkte ind i kameraet at fortælle en løgn, som alle seere umiddelbart ved er en løgn?
2. Kaj Leo råber fra lagtingets talerstol, at han har ikke gjort det, og at han ikke kunne finde på det. Det han ikke kunne finde på at gøre, har han sagt offentligt, at han havde besluttet at gøre. Også selv om eksperterne var imod det.
Han tog initiativet til det, og han havde ansvaret for, at det blev gjort. Selv om man ikke selv trykker på en aftrækker, har man altså ansvaret for en henrettelse, hvis man har givet ordre til den! Hvad får en lagmand til fra lagtingets talerstol at råbe noget, som bevisligt er løgn?
3. »Ingen af de firmaer, jeg har haft ansvaret for, har påført andre gæld«.
Det viste sig, at der var en gæld på mere end 50.000.000 kr.
Hvordan kan Kaj Leo påstå at være uvidende om en gæld på denne størrelse?
4. »Som aktionær havde jeg ingen indflydelse«.
Kaj Leo blev ved med at spille uvidende om, at han var bestyrelsesformand i sine firmaer, og at han derfor havde viden og ansvar.
Det var simpelthen så at set en voksen mand opføre sig som et lille barn.
5. »1.000.000 kr. er peanuts«.
Selvfølgelig indgik dette i en større sammenhæng, men det viser alligevel Kaj Leos ligegyldighed over at påføre landet denne udgift til absolut ingenting.
Vi husker Lars Løkke, der offentligt sagde »undskyld« 45 gange, fordi han havde brugt et lignende beløb til luksus.
Kaj Leo har aldrig offentligt indrømmet eller undskyldt de uforskammetheder, han har begået.
6. »Jeg har stadig tillid til Jørgen Niclasen«.
Der er ingen tvivl om, at Jørgen Niclasen har ansvaret for mindst én grov forbrydelse. Han kan vel derfor kaldes en forbryder. Han undskylder sig med, at han var uvidende. Normale mennesker vil sige, at en direktør ikke i fire år kan være uvidende om, at en toldkredit er inddraget. Endvidere blev der også solgt toldfrie varer efter, at Jørgen var blevet vidende.
Men Kaj Leo har stadig tillid til Jørgen, for ellers kommer Kaj Leos gyldne pension i farezonen!
Ud over dette har vi masser af tilfælde, hvor Kaj Leo lyver, siger dumme ting og direkte vrøvler. Han troede virkelig på, at han kunne få blokken op med 200 millioner, selv om alle andre vidste, at det var urealistisk. Han lovede også at gøre noget ved politikeres dobbelt løn, deres gyldne pesioner og kørepenge, samt at fremlægge regnskabet for sine firmaer.
Flere prominente personer har offentligt udtalt, at Kaj Leo må befinde sig i en anden verden. Altid saglige Turid Debes Hentze konstaterede på TV: »Kaj Leo ved ikke selv, at han lyver«.
Det må stå klart for alle, at den opførsel Kaj Leo har vist offentligt, placerer ham langt uden for det område, der er acceptabelt for en voksen person. Det er direkte sygt og ulækkert.
Der har været masser af antydninger, men ingen har haft modet til at sige det lige ud. Efter 26 år inden for sygehusvæsnet har jeg ikke svært ved at stille en diagnose. Jeg har imidlertid ikke lov til at nævne den offentligt.
Så derfor, kære læse, må du prøve.
Vi har en voksen mand, som er utilregnelig, en løgnhals, opfører sig som et forkælet barn og har en anden virkelighed end normale menneser? Endvidere mangler han åbenbart empati, æresfølelse og samvittighed.
At tænke sig, at man kan skrive det om en regeringsleder i Vesteuropa. Men det kan jo bevises.
Hvad tror du, at han fejler?
Mange mennesker vil mene, at det er ufint at hænge en mand ud på denne måde.
Men hensynet til de tusindvis af mennesker, hvis tilfærelse Kaj Leo er i gang med at ødelægge, tæller altså mere end hensynet til Kaj Leo.
Folk som Kaj Leo er farlige. De tror ikke på fornuft eller fakta, der går dem imod. Eksempelvis tror han ikke på fremregningen af befolkningens alderssammensætning om 20-30 år. Det er ellers simpel matematik, men den gør jo, at Kaj Leos politik er uansvarlig. Så det må være matematikken, det er galt med. Ikke Kaj Leo selv. Han er uden for pædagogisk rækkevidde.
Når Kaj Leo omtales mellem menigmand, bliver der som regel rystet på hovedet og grinet.
I den tid han har været voksen, har jeg kun kendskab til, at han først var »forretningsmand«.
Det endte med fem firmaer, der blev kørt fallit. Regningen til uskyldige mennesker blev på 50.000.000 kr.
Så blev Kaj Leo »politiker«.
Nu er han ved at køre en »selskabestømning« af landet. Hvis han arbejdede på samme måde med sine firmaer, er det da en selvfølge, at de gik fallit!
Så lad mig stille spørgsmålet:
Har Kaj Leo nogen sinde haft ansvaret for noget, som ikke endte med penge til ham selv og en stor regning til mange uskyldige mennesker?
