Michael Feldballe, ølentusiast, Gjógv
??????????????????????????????
Efter at de færøske bryggerier endnu engang har ansøgt Vinnumálastýrið om at få lov til at brygge øl stærkere end 5,8 vol. %, vil jeg gerne have lov til at give parterne et par bemærkninger til dette initiativ.
For lidt over 5 år siden startede en gruppe engagerede danskere en forening kaldet Danske Ølentusiaster. Formålet med foreningen var at udbrede kendskabet til alle de andre øltyper der fandtes, men ikke på det tidspunkt var til at få andre steder end i specialeforretninger. Foreningen ville gerne gøre op med den danske ølkultur, som var præget af ganske få bryggerier, der producerede mange forskellige øl, men altid af de samme typer som for eksempel: Pilsner, guldøl, porter og stout. Foreningen gjorde det til et mål i sig selv at være uafhængig af bryggeriernes økonomiske interesser og dertil interessere sig for hvad der fandtes af nye tiltag på det danske marked. Denne forening er i dag på over 8000 medlemmer g dermed en meget stor forbrugergruppe, som bryggerierne for længst er blevet inspireret af og påvirket af. Forud for foreningens tilblivelse fandtes der mange forskellige foreningen der på hver sin måde havde interesse for øl enten som forbruger eller amatørbrygger, men med foreningen Danske Ølentusiaster, har disse foreninger fået et fælles og engageret talerør. Det har medført at mange små bryggerier er startet forskellige steder i Danmark og flere af dem er blevet til erhversmæssige succeshistorier. Alle disse bryggerier har produktionsmæssigt en størrelse der svarer til de færøske bryggerier, både hvad angår produktionskapacitet og produktportefølje.
Når nu Føroya Bjór og Restorff ønsker at få lov til at brygge stærkere øl til eksport, må det blandt andet være fordi de gerne vil være med i denne ølsucces i Danmark. Alle de nye bryggerier har enten stor lokal afsætning eller for nogens vedkommende afsætning via de store fødevarekæder.
Det der har været med til at skabe denne ølsucces i Danmark har evnen til at skabe øl som var anderledes end dem man kunne få i forvejen. Det vil sige andre øltyper og variationer, så forbrugeren kunne få mulighed for at vælge andet end det de to store bryggerier kunne levere. Ny øltyper som Bock, hvedeøl, ale, india pale ale og chokolade stout er blot nogle af de mange variationer der i dag er at vælge i mellem for de danske forbrugere.
At blive en del af denne udvikling, som har været markant på det danske marked, vil som udgangspunkt kræve to ting. Dels må det være nødvendigt at kunne brygge øl, hvor det er muligt at gøre alkoholstyrken højere end 5,8 vol. %. Det skyldes at øllets kvalitet ikke i sig selv er alkoholstyrken, men derimod den udvikling øllet gennemgår under produktion og ved lagring. Hvis denne naturlige udvikling i øllet skal begrænses eller stoppes fordi et maksimalt indhold af alkohol er nået, ja så bliver resultatet en dårligere øl. Øl er et produkt som kræver indsigt, erfaring, evner og masser af arbejde. Det viser de hædersbevisninger de færøske bryggerier har fået, at man til fulde har heroppe. Derfor må man have de bedste betingelser på et udenlandsk marked, herunder især det danske.
Dertil kommer at bryggerierne nok skal udvide deres produktlinier med noget specielt. Noget der kan bryde døren ned til et udenlansk marked, og gøre navnet kendt på det marked man gerne vil ind på. Jeg vil med det samme fastslå, at jeg personligt er meget glad for de produkter begge bryggerier laver her på Færøerne og gerne anbefaler et bredt udvalg når jeg får danske gæster hertil. Der er ikke noget i vejen på det punkt. Men skal det budskab ind på et fremmed marked, må man have noget der kan få øjnene op for forbrugerne. Og her er det ikke nødvendigvis en alkoholstærk øl der vil gøre sig gældende.
