Kommunesamleje

Der er ikke noget så deprimerende som at få sine ynglingsaversioner knust.
Jeg har nu brugt 22 år af mit liv på at lære, forstå og indse at alle, der ikke bor i Hvalvik kommune er imbecile idioter.

Det har været en svær læretid. I starten var man jo naivt fordomsfri, og var af den fejlagtige mening, at der vel ikke kunne være så stor forskel på folk inden for et så lille område.
Men ved nærmere forskning har jeg desværre måttet revidere min opfattelse. Der er uoverstigelige problemer mellem kommuner-ne som gør en kommunesammenlægning helt utopisk.
F.eks. er der mellem Hósvik og Hvalvik en gammel sag fra 50-erne om nogle gadelygter, der ikke blev sat op for ikke at tale om en gravko, der blev fjernet af sysselmanden. Gravalvorlige sager, der helt naturligt forhindrede ethvert samarbejde i generationer.
Angående Saksun og Gjogv er der bred enighed. Ingen vil have dem med. Bygderne er jo stort set beboet af oldsager, der bare kommer til at belaste de sociale budgetter.
Haldorsvik og nordefter er jo ren underskud, hvor vi andre fornuftige kommuner skal betale for deres økonomiske vanvid.
Hvad angår Nordskála /Oyra mænd, er sagen mere kompliceret, men jeg har hørt fra pålidelig kilde, at de var professionelle fåretyve sidst i 1800 tallet. I hvert fald står det fast at, en ungmø fra Hvalvik blev besvangret af niddingsmænd fra Oyra Mikkjals-messe 1898. Denne sag har endnu ikke fået en værdig løsning.
At der ikke er nogen grund til at lægge sammen med Eide, siger sig selv. De har allerede selv bygget alle de ting, som kommunerne skulle være fælles om.
Nej ? lad os have vores frihed til i hver kommune at bygge vores egne idrætshaller, forboldsbaner, universiteter, havneanlæg, sygehuse, lystbådehavne og oprette vores eget militær, i tilfælde at fjendtligsindet angreb fra tilliggende kommuner.
En ægte demokratisk, økonomisk forsvarlig løsning, der vil cementere Sundalagets befolkning som det fri initiativt sande fanebærer - om end ikke de mest kløgtige.
Stod det til mig, slap vi os af med Streymnes ? der har nu altid været noget suspekt ved dem på den anden sige af åen?