I det færøske lagting sidder disse 33 medlemmer og repræsenterer 48.500 folk. Det giver et grundlag på 1470 folk pr. lagtingsmedlem. Der er ingen tvivl om, at gruppen af nyfæringer med anden etnisk oprindelse og kulturbaggrund overstiger 1470 folk. Det færøske samfund indeholder personer med baggrund i mere end 50 nationaliteter og kulturer. Det vil sige, at med den nuværende demografiske sammensætning burde der sidde mindst én nyfæring i det færøske lagting efter hvert eneste valg for at afspejle befolkningens sammensætning.
Imidlertid er der i tiden siden 1948 ikke valgt én eneste person til Føroya Løgting, der ikke er regnet som færøsk af blodet. Eller sagt med nutidige ord, det er åbenbart kun folk der bliver regnet som etnisk rene færinger, der af de færøske partier er anset som værdige til at blive opstillet til at repræsentere den sammensatte færøske befolkning.
Dette mangel på reel demokratisk repræsentation gør yderst vanskeligt for det færøske politiske system, administration og styre at fremstå seriøst som politisk minoritet og moderne demokratisk aktør, når der fremsættes krav både i rigsfællesskabet og internationalt. Det er vanskeligt at se, hvorfor det færøske politiske system skal tages alvorligt i disse sammenhænge, når de ikke engang kan feje for egen dør og give de minoriteter, der eksisterer i det færøske samfund samme muligheder som den etniske majoritet?
Det færøske system debatterer og bruger financielle ressourser på at få kvinder mere politisk repræsenteret og på at få kønslig ligeret i andre forhold. Alt godt om kvindernes repræsentation, den er velkommen og tiltrængt, men kvinderne egentlig burde ikke beklage sig, de får i det mindste mulighed for at stille op og har haft det i flere generationer, mens ingen i det politiske system har tilsyneladende aktivt virket for at få nyfæringer repræsenteret.
Det færøske politiske system er derfor ikke et repræsentativt demokrati og Føroyar er derfor heller ikke et moderne samfund med politisk legitimitet.
De udefrakommende færinger er et stort aktiv for det færøske samfund. Man kan rolig sige, at de er en essentiel del af den færøske samfundsudvikling, fordi de kommer med nysyn på de færøske forhold, ser på muligheder med friske øjne og bliver initiativtagere til mange fornyelser.
Det er meget vigtigt at modtage og bruge de humane ressourcer, der frivilligt og engageret opsøger mikrosamfund i udkantsområderne. Disse folk udefra er at regne som provinsvitaminer, der frivilligt og med engageret nærvær tilbringer deres liv på Færøerne, tilfører energi og puster nyt liv i et øsamfund, der har alvorligt ondt i udviklingsdelen. I forbindelse med de store problemer som Føroyar har med at fastholde den potentielle talentmasse, som landet producerer, er denne politiske adfærd endnu mere katastrofal.
På baggrund af disse fakta og betragtninger vil jeg stille følgende spørgsmål:
Hvilke betingelser skal kandidater opfylde for at komme på jeres valgliste til lagtingsvalg?
Hvad vil Xxxxxx-partiet aktivt gøre for at udbedre mangelen på repræsentation af nyfæringer i det politiske system på Færøerne?
