De sidste uger har pressen været optaget af, hvad der sker på psykiatrisk afdeling i Tórshavn. Hvorfor så meget snak om ansættelse af en overlæge? Og hvorfor vil han ikke have et godt, vellønnet job?
Det handler bl. a. om penge, om løn, - ikke overlægens løn, men lønnen til en masse andre ansatte. Psykiatrisk afdeling har nemlig fået mulighed for at lukke 10 sengepladser, som har fungeret som plejehjem, og beboerne flytter i nybyggede boliger ved siden af sygehuset. Byggeriet har været undervejs i 12 år(!), så 1. december var en stor dag. Da begyndte Færøerne at komme ”på omgangshøjde” med de øvrige Nordiske lande. I Danmark (og alle de andre skandinaviske lande) har man jo længe haft socialpsykiatriske boliger, hvor mennesker med behov for støtte i hverdagen kan leve. De er ofte placeret i almindelige boligområder, så beboerne kan integrere sig i lokalområdet. Og så kan man bruge sygehussengene til dem, som har behov for behandling, ikke pleje.
I Tórshavn er der endnu 5 beboere, som der skal findes boliger eller plejehjem til, så kan resten af ’langtidspladserne’ lukkes. Og næsten 20 % af hele afdelingens (depilins) ansatte kan så bruges til andre behandlingsopgaver. 10 millioner kroner ud af et personalebudget på 52 millioner. Det er mange penge. Det har været et ønske i psykiatrien længe at starte distriktspsykiatri på Su∂eroy, Sandoy og Vágoy, at opruste med flere psykologer, at drive mere aktiv dagbehandling, at skabe bedre rammer for indlagte unge… Listen er lang (faktisk er der en ’ønskeliste’ til ca. 17 millioner kroner, - men man kan jo ikke få alt, hvad man ønsker sig….).
Men tænk engang: Nu ser det ud til, at psykiatrisk afdeling skal beskæres med 6 - 7 - 8 millioner af de sparede penge. De skal bruges til ”andre opgaver ved Landssygehuset”.
Jeg skal ikke gøre mig klog på nytten af hverken mammografiscreening eller trykkammer behandling, - men i alle fald er der ikke megen nytteværdi for psykiatriske patienter i de nyskabelser.
For få år siden var der en tilsvarende situation i somatikken: Gennem nogle år var der overbelægning på medicinsk afdeling, men så åbnede man Bó∂anesheimi∂. Og så var der 5 - 6 senge som blev ledige fra den ene dag til den næste. - Og de penge man sparede gik så til…. Medicinsk afdeling, naturligvis, hvad ellers….
Gennem flere år har man i Danmark forsøgt at skære ned på udgifterne til psykiatri, og det er ikke gået så godt. Personaleflugt, optrapning af vold, og deraf følgende merforbrug af tvang, betydeligt flere patienter med dom til behandling, sprængte budgetter på grund af lovkrav, mange faste vagter, akut overtid etc. etc.
De sidste par år har det i Danmark været nødvendigt at ØGE bevillingerne til psykiatrien betragteligt for at kunne løse opgaverne. Her på Færøerne mener man åbenbart, at psykiatrien kan få beskåret sine ressourcer med omkring 15 %, - uden at det får nogen uhensigtsmæssige følger. Besynderligt.
Men hvad er han ude på, ham Helbo (som skriver dette)?!? Er det ikke bare én af de ansatte i psykiatrien som forsøger at ”mele sin egen kage”?!?
Det er rigtigt, at jeg arbejder i psykiatrien, og siden 2008 har jeg været en del af teamet i Tórshavn. I den tid har vi lukket 1/3 af vore sengepladser og oprustet den ambulante psykiatri, der er etableret distriktspsykiatri på Streymoy, Esturoy og Nordøerne, der er skåret ned på mellemlederstillingerne, der har været ubesatte stillinger, som har betydet at andre kolleger har ydet en heroisk indsats. Og der har et par gange været ”sparerunder” i løbet af året, fordi Landssygehuset var været i pengenød. Faktisk har Psykiatrisk depil været drevet så godt og fremsynet, at budgetterne er blevet overholdt år efter år - trods de mange omstillinger og udfordringer.
Tórmo∂ur Stóra blev ”Årets leder” i 2010, og det er ikke uden grund. Han har gjort det godt, især når han har fået lov til at lede sin afdeling. Og han kan og vil temmelig sikkert gøre det godt nogle år endnu, hvis han får lov og mulighed. Og det er dét sagen handler om nu.
Men der er jo ingen der er uundværlige. Er det nu så slemt, hvis Hr Stóra siger op, - så må vi jo få en anden i stedet.
Tja, der har flere gange været søgt efter overlæge til Tórshavn, og der har ikke været andre ansøgere end Tórmo∂ur Stóra. Og hvis ikke han er der, bliver det betydeligt vanskeligere at finde en fast vikar (som undertegnede), - der er stor forskel på at arbejde på en veldrevet afdeling og at arbejde på en afdeling, der ikke bliver drevet! (Jeg har tidligere overtaget en afdeling som skulle rettes op, og det tog tre år! Og siden er jeg blevet 10 år ældre, så dét holder jeg ikke til at gøre igen!)
Og en psykiatrisk afdeling uden en overlæge? Tja, teoretisk set kan erfarne læger drive en stor del af det ambulante arbejde, der er dog nogle mediciner, som ikke kan ordineres af andre end speciallæger i psykiatri. Og alt hvad der har med tvang at gøre kan ifølge psykiatriloven ikke gøres uden at der er en overlæge tilstede, som er speciallæge i psykiatri.
Så HVIS man skulle forsøge at drive psykiatrisk afdeling uden overlæge, skal alle tvangsindlæggelser (og bæltefikseringer, beroligende medicin med tvang etc.) udføres efter en overflytning til Danmark eller Island! Det ville politiet nok ikke være begejstret for, Atlantic Airways heller ikke…. Og befolkningen slet ikke! Og patienterne slet, slet ikke!
Men sygehusledelsen skal ikke fortvivle helt: Jeg véd, at der er vikarbureauer som specialiserer sig i at skaffe speciallæger til sygehuse ”i nød”, og man kan muligvis få en ordning, f. eks. så der kommer skiftende læger én uge ad gangen. Omkostningerne er ganske vist noget højere end for faste læger, - regn med ca. 200 % ekstra, og man får jo ikke ”årets leder” for den pris heller. Men man kan jo ikke få alt hvad man ønsker sig (medmindre man er opmærksom, når lejligheden byder sig!)
Ole Helbo,
speciallæge i psykiatri.
Vikarierende overlæge.
