»Hr. President
Partipolitisk repræsentation i Nordisk Råd
For nøjagtig to år siden vedtog Rådet ændringer i arbejdsordningen, som indebar, at den partipolitiske repræsentation i Rådet skulle styrkes og aktiveres. Dette måtte ske på bekostning af de nationale delegationers relativt store enighed i afgørende sager.
Der var en vis spænding, om de selvstyrende områder ville få mulighed for aktiv medvirken under de nye arbejdsformer. Ville vi forsvinde i mængden, eller ville vi få mulighed for at være med i den politiske proces?
Nu to år senere kan vi fra færøsk side konstatere, at den ændrede arbejdsordning har givet en bedre repræsentation end tidligere.
Som opfølgning er man nu i gang med at justere ministerrådssekretariatet, således at organisation og aktivitet i større udstrækning kommer at afspejle søjleopbygningen i Nordisk Råd.
Jeg vil i den sammenhæng fremsætte det ønske, at de resultater, ministerrådets sekretariat leverer, i så høj grad som muligt understreger, at de er baseret på politiske processer og beslutninger.
Hr. President
Det circumpolare samarbejde i Arktisk Råd
Færøerne har nu fået bedre muligheder at engagere sig i det nordiske samarbejde udenfor Norden og når det gælder Arktis og Barents, og vi følger med stor interesse i såvel det circumpolare samarbejde i Arktisk Råd som i det regionale samarbejde i Barentsrådet.
Det væsentligste virksomhedsområde indenfor Arktisk Råd er bevarelsen af det arktiske miljø gennem AEPS og det herunder etablerede AMAP, der fornylig i en rapport har redegjort for forureningsfarerne i Arktis. AMAP har i sin strategi medinddraget Færøerne og det omliggende hav.
Den luftbårne og havbårne forurening, der truer Arktis, er også en trussel for Færøernes miljø og befolkningens sundhed. Aktuelle internationale forskningsresultater viser, at folkesundheden i de nordlige områder er truet af forurening.
Det er nu konstateret, at befolkningen i de arktiske områder, der har havpattedyr som en del af deres føde, selv ved indtagelse af små mængder, kan blive udsat for sundhedsskadelige påvirkninger. Det er indholdet at tungmetaller, især kviksølv og organiske giftstoffer som PCB, der ophobes i havpattedyr.
Denne forurening bliver påført os udefra.
Jeg appellerer derfor til samfundene i nord, at de tydeligt og klart bør fortælle verdenssamfundet, at havene ikke kan bruges som losseplads for industrielt affald m.m. De første, der kommer til at betale prisen for skødesløs forurening af havene, er de sårbare befolkninger i det cirkumpolarområde - dem, som lever ved havet og af havet og især af havpattedyr.
Det regionale samarbejde i Barentsrådet
Færøerne følger med interesse udviklingen i det regionale Barentssamarbejde. Af hensyn til vore fiskeriinteresser er det af væsentlig betydning, at der værnes om havmiljøet i Barentshavet, og at der sikres økonomisk og politisk stabilitet i Nordvestrusland.
På basis af gensidighed har Færøerne haft et langvarigt og udbytterigt samarbejde, specielt indenfor fiskeri i Barentshavet.
Fra færøske side vil vi i den kommende tid intensivere de nødvendige foranstaltninger, således at vi i højere grad kan være aktivt med i dette samarbejde.
Anden søjle - nærområderne
Siden Berlinmurens fald, har de nordiske lande udviklet et samarbejde med nærområderne, især de baltiske lande. Færøerne har i lang tid haft samarbejde med disse områder, især fiskeriaftaler. I de senere år er samarbejdet intensiveret på andre områder, f.eks. på kultursiden, og i de kommende dage afholdes en baltisk kulturuge i Nordens Hus på Færøerne.
Hr. President
Tredje søjle - EU
Færøerne er ikke med i den Europæiske Union og er heller ikke med i EØS. Men jeg håber, at vi kan være med i samarbejdet i Nordisk Råds tredje søjle vedrørende Europa.
Den færøske arbejdskraft har tradition for at være meget mobil ved mangel på arbejde på Færøerne. Gennem de sidste økonomisk svære år har færinger benyttet arbejdskraftens frie bevægelighed både inden for Norden og indenfor EU. Dette har været en stor hjælp i den krise, vi gennemgik i årene 1989 til 1995, hvor ca. 15% av den færøske befolkning flyttede fra Færøerne.
I de sidste par år er strømmen vendt, og vi kan nu konstatere en befolkningstilvækst på Færøerne to år i træk.
Færøerne har interesse i og stærkt brug for et tættere samarbejde med EU. For at fremme den nødvendige udvikling, har det færøske samfund også brug for bedre markedsadgang. Færøerne er i dag placeret som et tredjeland, hvilket ikke er tilfredsstillende. Dette ønsker vi at ændre, således at Færøerne får sin berettigede placering i EU i kraft af at være i rigsfællesskab med et medlemsland.
Hr. President
Afslutningsvis vil jeg sige, at de tre søjler i det nordiske samarbejde: norden, nærområderne og EU, er tre vigtige strenge i det nordiske samspil, som der ligger store muligheder i og er store forventninger til.
Tak hr. president«.
Edmund Joensen
