En biskop bekender sin vantro

Det var en underlig oplevelse at se ?Åndernes Magt ekstra? i SvF d. 4/4-2002. 3 personer blev interviewet.

Iben Tranholm, cand. theol. og journalist, undrede sig over, at der var mange præster, der ikke tog de bibelske tekster for pålydende. Pastor Ole Skjerbæk-Madsen forkyndte frimodigt frihed for fanger, herunder frihed for dem, der er besat af onde åndsmagter, mens biskop Kjeld Holm bekendte for åben skærm sin vantro. Han benægtede Satan og de onde åndsmagters eksistens. Derfor tog han også afstand fra dæmonuddrivelser.
Benægter man Satan og de onde åndsmagter eksistens, ja, så giver man dem naturligvis frit spillerum, men samtidig fratager man mennesker evangeliet. Det evangelium, der forkynder og bringer frihed til fanger. Hvad skal vi gøre med vantro biskopper? Jo, vi skal vogte fårene, sådan som også temaet for Heimamissionens årsmøde i år lyder. Dvs. vi skal give fårene den sunde og nærende kost, Guds Ord giver, og vi skal beskytte fårene bl.a. imod de biskopper, præster og prædikanter, der ikke lever og lærer i overensstemmelse med Guds Ord. Spørgsmålet er så: Er vi villige til at vogte fårene eller skal vi ofre fårene?