Rigsfællesskabet Færøerne
Spørgsmålet om Færøernes forhold til Danmark vil komme til at sætte sit tydelige præg på den politiske dagsorden i dette folketingsår.
Landsstyret fastslog i sit koalitionsgrundlag målet om oprettelsen af Færøerne som suveræn stat. Nu er Landsstyrets Hvidbog kommet. Den belyser en række af de problemstillinger, som skal indgå i den beslutning, der skal træffes på Færøerne.
Regeringen har det synspunkt, at vi ? i respekt for den færøske beslutning ? ikke har villet gå ind i debatten i hele den indledende og afklarende fase på Færøerne. På den anden side nærmer vi os nu forhandlingsfasen. Inden vi kommer dertil, så finder jeg det rigtigst, at regeringen fra denne talerstol og på denne dag kommer med nogle mere principielle overvejelser om vort grundlag for at gå ind i de drøftelser, som ligger foran os.
Der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at regeringen helst ser, at Færøerne bliver i rigsfællesskabet.
Vi har i dag en rummelig hjemmestyreordning. Den er vi parate til at ændre til en selvstyreordning. En selvstyreordning, der giver Færøerne en klart defineret selvbestemmelsesret i rigsfællesskabet. Vi vil også se velvilligt på Færøernes overtagelse af endnu flere områder og på, at Færørene får en mere synlig placering i de dele af udenrigspolitikken, der særligt vedrører Færøerne.
Hvis den vej, Færøerne vælger at gå, er en fornyelse, en modernisering af relationerne til Danmark inden for rigsfællesskabet, er mulighederne der.
Vi mener, at vi har noget at give hinanden i rigsfællesskabet; en forskellighed, der udspringer af vore samfunds egenart. Men samtidig en samhørighed med en fælles historie samt stærke kulturelle og familiære bånd mellem
Danmark og Færøerne. Den forskellighed og den samhørighed gør os stærkere.
Både Danmark og Færøerne er små lande. Danmark er et lille land i forhold til resten af verden. Og Færøerne er et lille land i forhold til Danmark.
Presset på de små nationer i verdenssamfundet er i dag langt hårdere end for blot få årtier siden. Det kræver en ekstra stor indsats i dag at blive hørt, at have gennemslagskraft og få indflydelse.
Når det så er sagt, så lad mig slå helt fast, at regeringen vil respektere et færøsk ønske om at udtræde af rigsfællesskabet. Derom skal der overhovedet ikke være tvivl. Jeg er sikker på, at partierne her i Folketinget også vil respektere et sådant ønske. Beslutningen må træffes på Færøerne og af færingene selv.
Men jeg skylder også at sige, at ethvert valg har sine konsekvenser. Konsekvenser på det økonomiske plan, på det administrative område og på samarbejdsområderne. Sådan må det nu engang være. Båndene brydes selvfølgelig ikke over, og nye vil blive knyttet. Men forholdet ændrer sig.
Jeg har tidligere sagt, og vil gerne gentage det i dag: Jeg håber, at den færøske beslutning vil basere sig på et bredt flertal. Det ved jeg, at også lagmanden arbejder for. Jeg finder det i den sammenhæng meget positivt, at landsstyrets forhandlingsoplæg vil blive udarbejdet i samarbejde med Lagtingets Ud- landsnævn, hvor alle Lagtingets partier er repræsenterede.
Færingene skal have deres debat og finde deres stillingtagen blandt de muligheder, der er for det fremtidige tilknytningsforhold til Danmark. Det er på Færøerne, at dagligdagen vil blive påvirket af dette valg. Men spørgsmålet om det fremtidige forhold landene imellem er også et anliggende, der berører Danmark. Og det er vigtigt, at vi også her i Folketinget får en grundig debat. Regeringen vil derfor tage initiativ til en folketingsdebat, hvor partierne kan give deres synspunkter tilkende. Regeringen vil herudover løbende tage kontakt til Folketinget partier under det forestående forhandlingsforløb. Til slut vil jeg udtrykke det ønske:
Uanset hvilken vej, den færøske befolkning vælger at gå, så vil vi ved fælles hjælp komme igennem denne proces på en værdig og ordentlig måde, og uden at der skabes kløfter hverken i den færøske befolkning eller mellem Danmark og Færøerne.
