fyrsti bókaútgevari í Føroyum, og fyrsta útgávan var ein kvæðaútgáva, brúðarvísan “I ærlige Brudefolk giver på Agt”, sum kom út í 1870. Hon varð prentað í Keypmannahavn, eins og annað hann gav út: Færøsk
udover almindelige menneskers pension. For de samme politikere ændrer rask væk efterlønnen, også for folk der i årevis har indbetalt til ordningen. De menneskers pensionsvilkår kan man godt lave om. Men Mettes
findes olie. De er kommet her for at hente olien op og tjene penge, det er deres opgave. Det færøske folks opgave er at fordele det arbejde og de indtægter der kommer fra olien. Det er vores eget valg, om
Mange indtryk og aftryk er kommet til siden. Kære Lagmand, tak for de venlige ord. Tak til det færøske folk for at tage så varmt imod Dronning Mary og mig – og Prinsesse Josephine. Vi så frem til at komme på [...] ingen er en ø. Tak for jeres hjertelige velkomst. Jeg udbringer en skål for Færøerne og det færøske folk. Må båndet mellem vores lande forblive stærkt, og må vi alle gå en lys fremtid i møde. Forbundne,
alt det synliges og usynliges skaber tilbyder kærlighedsforhold og ægteskab. Bruden, menneskene, folket afviser som bekendt denne mægler og slår ham endda ihjel ved at hænge ham op på et kors, som vi hørte [...] enhver forstå. Og det gjorde de da også, som vi hørte det i kirken igår: medere, partere, elamiter og folk som hørte hjemme i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og provinsen Asien, i Frygien og Pamfylien
veteraner oplever nok jævnligt, at andre kan have svært ved at forstå jer, og det I har oplevet. For folk, der ikke har været ved fronten, er det umuligt at forestille sig det, som I har oplevet. Men det
samarbejde. På denne baggrund virker det jo helt sygt, at Oda Andreasen udtaler, at det er synd for de folk, som er uddannet ved vores skole! Kan vi ikke snart blive fri for at høre mere fra denne Oda Andreasen
bardagi fór fram fyri at koma longur út til fremmandar fiskigrunnar. – Les t.d. “Et opråb til det danske folk”, skrivað í 1930unum av føroyskum reiðarum. Uppróp um tilfeingisgjald Seinastu árini eru “klók” fólk
ind fra Stranden søndenfor. Vi naaede de andre paa Broen, hvor Raabene “skynd jer” lød os imøde, og Folk stod i færd med at afbryde Broen. Det var mærkeligt, hvor lykkeligt dette tilbagetog over Broen gik
i-eydmjukur-og-takksamur "Fólk mugu fáa fígging til egnan bústað" - https://www.in.fo/news-detail/folk-mugu-faa-figging-til-egnan-bustad