fólkaatkvøðuna, føroyingar ella danir. Andrass Samuelsen sigur í Dimmalætting sama dag, at “Det Færøske folk bestemmer i Virkeligheden selv, om Statsforbindelsen med Danmark skal fortsættes eller afbrydes”.
høgrumegin. Alla vikuna hava fyrireikingar verið í sambandi við Sjómannadagin, og JFK hevur havt fleiri folk í arbeiði í sambandi við uppseting av básinum til ókeypis Fish and Chips í heimsklassa. Jógvan Hansen
Lille Ole Bull Mikidagin 13. septembur – Kristiansand, Vaktbua Hósdagin 14. septembur – Stavanger, Folken Fríggjadagin 15. septembur – by:Larm, Oslo Leygardagin 16. septembur – by:Larm, Oslo by:Larm-festivalurin
nu i flere år, har været og er begrænset til næsten intet. Der har været nu og da lidt syning for folk og bagning for en handel... Men udgifterne er store. Berghild søster og jer går hilseløse, ude af
har gjort fællesskabet til en succes. Formalisterne – bogstavets folk – SKAL være rigide. Men politikerne – der burde være åndens folk – skal finde løsninger. Og mon ikke det går? Når formalisterne anerkender
værdier, der samtidig er stærk og handlekraftig, og hvis ord derfor har fortjent at blive brændt fast i folks bevidsthed? Eller kan grunden også tænkes at være, at Papes ord var en reaktion på DR’s afsløringer [...] med politikere – de vil også have magt. De vil også sætte dagsordenen. De vil også bestemme, hvad folk skal tale om. Sådan er vi – på begge sider af kameraet. Og jo mere en afsløring bliver pumpet op,
ruten stod tæt af borgere med blottede hoveder. I følget sås honoratiores fra kommune og amt – også folk, der havde holdt fast i samarbejdspolitikken længere, end Otto Jacobsen havde brudt sig om. En af
Bólkurin, sum spælir modernaðan folk-rock, framførir á Vágsbø í august Jonah Blacksmith er bólkur úr Thy í Danmark og spælir folk-rock. Brøðurnir Simon og Thomas Alstrup eru høvuðsmenn í bólkinum, og teir
virkeligheder. Jeg møder nogle gange fortællingen om, at Færøerne er et primitivt og konservativt land. At folk flytter fra Færøerne, fordi de ikke passer ind i nogle snævre, religiøse rammer. At vi spiser grindehval
Læger, der skal stå og opererer sårede i lyset fra en mobiltelefon. Det er ubærligt. Men også et folk, hvis mod og vilje har overrasket alle. Og et Europa, et Vesten, hvis sammenhold – også med andre