riges grænser i 1920 blev flyttet således, at Nordslesvig blev en del af riget, så hvorfor har vi ingen tilsvarende fremstilling her? Så længe de danske statsretslærde ikke kan klare denne intellektuelle

af spørgsmålets fortsatte behandling i den forfatningsretlige litteratur finder Statsministeriet ingen anledning til at tilslutte sig en enkelt af de fremsatte teorier. Hjemmestyreloven er efter ministeriets [...] særlig karakter, hvilket allerede lovens særlige indledning gør klart. Der er fortsat for ministeriet ingen tvivl om, at loven politisk og moralsk betragtes som en overenskomst mellem Danmark og Færøerne, som

færøske administrationer efter dansk model, men med færøsk personale. Færinger oplever så godt som ingen konkret dansk administrativ indflydelse i hverdagen. Samtidig med at Danmark anerkendte os som nation

danski veljarin legði líka í Føroyar og føroyingar, tó kom í næsta broti hetta: »Inderst inde vil ingen dansker miste Færøerne«. Jú, eg hvakk við soleiðis at síggja tað á prenti í teirra størsta blað. Hví

var et af dem. Det stod endvidere klart for os alle, at problemerne måtte løses politisk. Der var ingen kræfter tilbage i det private system. Dette gjaldt også bankerne. Færøbanken havde ganske vist Den

undrededes over kejserens nye klæer. Nået frem til rigsombudets bygning er der en, som råber, han har ingen klæder på ? folkets rolle som statister ophørte og de råbte: hvor er klæderne ? hvor er guldet blevet

enkle, at fisken er vendt tilbage. Skal man tage denne vurdering for pålydende gælder der åbenbart ingen almindelige økonomiske love på Færøerne, men kun den lov, at torsken kommer og går. Og hvad med de

gott arbeiðs-pláss Vit hava eisini verið inni í Tutl og spurt Hjalta Grá-stein, sum er í starvsvenj-ing har, hví hann valdi Tutl til arbeiðspláss í tvær vikur. »Eg eri sera áhugaður í tón-leiki, og mær dámar

Færøerne. Hvem der har hovedskylden - hvem der styrede hvem - kommer vi nok ikke nærmere. Men der er ingen tvivl om, at sagen var blevet politisk og at der skulle findes en politisk løsning. Den blev fundet [...] det ikke længere: ?Skal vi arbejde sammen??. Nej nu hedder det: ?Skal vi lyve sammen??. Men der er ingen tvivl om, at hvis vi ikke havde haft en Tamilsag i Danmark nogle år i forvejen og den borgerlige regering [...] med til at få krisen til at rulle, nu peger fingre ad de danske politikere. De har skylden - vi har ingen skyld - nu skal vi klare os selv. Men inden tæppet endelig får for sidste akt og spillet om færøsagen

metrar áðrenn hann varð handtikin. Løgmálaráðharrin væntar broytingar Norski løgmálaráðharrin, Aud Inger Aure, segði í eini viðmerking við Aftenposten í gjár, at tað er væl møguligt at myndugleikarnir fara [...] bíða eftir viðger, men tað er væl møguligt, at tað skal vera møguligt í framtíðini. Annars heldur Aud Inge Aure, at hendingin í Austbø má seta nakrar ógvusligar spurningar í sambandi við vápnalógina, sum er