árið. Vit komu út á Fiskanesbankan, tað var tíðliga um morgunin. Veðrið var av tí besta, ein lítil ond. Sólin kom júst tá úr havs­brúnni, so stór og blóðreyð, ikki rættuliga loysnað úr havin­um. Beint ímóti

udtryk i sine små runde øjne. Man havde jo hørt om denne hednings forfærdelige død! Han havde set den Onde stå ved sit fodgærde, og han havde i sin sidste stund bedt og skreget til den Gud, han gennem hele

bukkede så sirlig for os alle, men bedstefar modtog ham med en salve af den anden verden: ”Jeg ved den Onde lyne mig ikke, hvorfor de sender mig sådan en spansk bavian.” Men spanieren smilede og bukkede og

virðiligari menn. Kong Hákun VII segði: ”Det eneste som kan redde verden ut av vanskeligheter og alt det onde, er å vende tilbake til den gammeldagse kristendom med de gamle kristne verdier, som må gjennomsyre