Peter O.K. Olofson
Klaksvík
Det er mig og en del andre komplet uforståeligt, at du som kirkeminister skal klandres for dit tilhørsforhold til Brødrene jvf. Portalen d. 10/2-2004. Den kritik må betegnes som værende et rent selvmål.
1) Biskoppen spørger om, hvad landsstyremanden eller Brødrene havde sagt til »um ein prestur ella ein limur í onkran heilt aðrari samkomu gjørdist ovasti leiðari í brøðrasamkomuni« ? De ville formodentlig have sagt det samme som os, der hører til folkekirken, at det var da et umage par at sætte sammen på denne måde. Brødrene er jo et frit og uafhængigt kirkesamfund, hvorimod folkekirken i mere end en forstand har indgået ægteskab med staten. Skulle sammenligningen holde, så skulle Brødrene have samme forhold til staten, som folkekirken har og derudover skulle Jógvan á Lakjuni ikke være kirkeminister men ærkebiskop.
2) Biskoppen »dugi heilt einfalt ikki at skilja, at samgongan ikki virðir fólkakirkjuna sum ein trúarfelagsskap, har ein skal vera limur« og derfor bør kirkeministeren være medlem af folkekirken. Vi andre forstår ganske enkelt ikke, at landsstyret lige pludselig skal gøres til et kirkesamfund, hvor kravet, for at blive landstyremand for visse områder inden for det verdslige regimente, er, at man er medlem af et bestemt kirkesamfund. Dette krav om, at dele af øvrigheden skal tilhøre et bestemt kirkesamfund, findes vist ikke i Den hellige Skrift. Her tales der snarere om, at vi skal bede for øvrigheden, hvad enten den består af kristne, hinduer, muslimer, hedninger, ateister, osv.og at enhver øvrighed skal styre med ansvar indfor Gud.
3) Biskoppens kritik er et selvmål, for kritikken er rettet mod den forkerte. Skal kritikken rettes nogen steder hen, så må det være til folkekirken selv. Altså, hvis biskoppen finder situationen uholdbar, så er det folkekirken, der skal skilles fra staten og ikke staten, der skal gøres til kirkesamfund. Det er vist elementær evangelisk-luthersk lære.
4) Når dette er sagt, er det også uforståeligt, at folkekirken skal overtages, og at landskassen fremover skal finansiere en stor del af et bestemt kirkesamfunds udgifter. Hvorfor kan vi, der hører til folkekirken, ikke betale selv? Det er en urimelighed overfor dem, der ikke hører til folkekirken.
Hvis lagtinget mener, at landskassen fremover skal betale til folkekirken for den grundregistrering (fødsler, navngivning, navneændringer og dødsfald), som folkekirken udfører via kirkebøgerne for samfundet, er det ikke andet end rimeligt. Men endnu mere nærliggende ville det nok være at lade den grundregistrering overgå til folkeregistret, så præsterne kan bruge tiden på det, der er deres egentlige kald. Og så betaler vi, der hører til folkekirken, naturligvis også alle udgifter selv.
Endnu engang: Tillykke til Jógvan á Lakjuni med embedet som landsstyremand og velkommen som kirkeminster. God arbejdslyst.
