Tá búfólkini í Fámará á gjár fluttu seinastu ognarlutir teir av garðinum, kom ein bólkur av hondbóltsgentum frá H71 á vitjan. Tær høvdu verið til heystkapping í VB-høllini í Vági.
Johan Dalsagaard, sum er kendur undirhaldari, dugdi eisini at vinna tokka millum genturnar. Hann skipaði eftir stuttari løtu fyri konsert, sum hann kallaði »seinasta konsertin í Fámará«.
Og hóast klaverið var farið inn í vørubilin, so var tað eingin trupulleiki, tí Johan settist bara við klaverið inni í vørublinum í túninum í Fámará og treiv í sangin hjá John Mogensen, »Karl og Ann Katrin'«, sum er um danska parið, sum eisini mátti flyta ímóti sínum vilja
Her er teksturin til sangin hjá John Mogensen, sum kanska hevur verið í júst somu støðu, sum Johan og Rakul Dalsgaard...
John Mogensen - Karl & Ann-Cathrin'
På en bænk i Christiania sidder Karl og Ann-Cathrin’.
Den er helt gal med humøret, deres drøm er en ruin.
De ska’ flytte inden længe ud a’ vagten, ud igen
til en fremtid tem’lig håbløs, for hvor fa’en ska’ de ta’ hen?
Sat på gaden, hvem bekymrer sig om Karl og Ann-Cathrin‚
Karl og Ann-Cathrin’ Karl og Ann-Cathrin’.
Ud a’ »STADEN« hvor de netop havde fundet melodi’.
Porten i for Karl og Ann-Cathrin’.
Da de mødtes var de nede, hver for sig og han især,
men i »STADEN« fandt de sammen, det var tyd’ligt for enhver.
De blev glade for hinanden, og for livet ikke mindst.
End’lig var der noget at slås for med en chance for gevinst.
Sat på gaden .... Så’ det ud, kære venner, klar jer selv‚ og find et job.
Den besked er svær at snuppe, når man just er kommet op
Og de stirrer blot på manden, han er ikke særlig stor
Men de tænker inderst inde : Mon han får det sidste ord?
Sat på gaden .....
