Jeg tænkte, det var da dejligt, hvad skriver hun til mig? Da jeg åbnede hendes brev, så jeg, at det var slet ikke et personligt brev, men en valgreklame i forbindelse med kommunevalget. Hun skriver i dette valgmateriale, at hun har fundet min e-mail adresse på Olivant, og hvis jeg ikke ønsker at få e-mail fra hende, skal jeg blot trykke på ?nei takk. Jeg ringede til Elin og forklarede hende, at det ville få uoverskuelige konsekvenser, hvis der nu skulle til at føres valgkamp på vores private e-mail adresser. Til dette svarede hun, at jeg blot kunne trykke på nei takk og at hun i øvrigt ville slette mig af sin liste.
Men det er ikke nok, idet hvis det bliver almindeligt, at gud og hver mand sender e-mail, fordi de mener de har et budskab eller for den sag skyld vil sælge en mobiltelefon, så ender det med at man skal bruge en søgemaskine for at finde moster Annas julehilsen. Derfor: Lad os blive enige om, at e-mail adresserne er private og annoncører af politiske holdninger eller andre produkter må holde sig til egne hjemmesider, og hvis man dér, selv beder om oplysninger, så værsgo.
Leif Jacobsen, Eiði