Jeg havde for 14 dage siden talt med ham i telefon, ganske som vi havde for
vane med jævne mellemrum.
Hans stemme eller nærmere røst lød som normalt og næsten lige som havets
kraft på Færøerne. Han havde sendt mig skærpekød!
Således glemte han ikke sine venner, hvoraf jeg som dansk nød godt af hans
gavmildhed.
Atli og jeg mødtes første gang i 1971/72, hvor jeg som ansat på Academia
Faeroensis, og som afdelingsleder i filosofi, forelagde ham planer for et
færøsk universitet, der bedre kunne ruste færøske studerende i deres valg
af fortsatte studier i det hele taget og evt. i udlandet, herunder
Danmark.
Som vanligt for Atli Dam var forhandlingerne både meget konkrete og
operationelle; men også fyldt med en tyngde af færøsk selvforståelse og
rettelig national stolthed. Studieobjekterne skulle tage sit udgangspunkt i
færøsk natur; men indeholde de nødvendige videnskabelige metoder.
Vi blev enige, og han måtte politisk forsvare udgiften hertil på Færøernes
statsbudget, og Universitatis Faeroensis blev til virkelighed.
Også i det stykke viste Atli Dam sig som een af det 20. århundredes største
færøske statsmænd, hvis eftermægle kun vokser i forhold til den anden
statsmand på Færøerne i samme århundrede, nemlig hans far, Peter Mohr Dam.
Men Atli brugte i min nærhed aldrig sin fornemme slægt til at promovere
sig, hvilket jeg fremhæver som en dyd i et lille samfund, der ofte styres
af nepotisme osv., ganske som tilfældet jo også er i det lille land,
Danmark.
Atli var lydhør, beslutsom og ordholdende. Og denne minde-rune vil jeg
gerne, at man på Færøerne bevarer fra en dansker, der i over 30 år har haft
den glæde at kende Atli Dam.
Han var også en stor taler!
Da jeg takkede ham for tilsendt skærpekød i januar, mens jeg fortalte ham,
at der her i Assens på Fyn lever en færing, som handler med sko, at hun
havde fået en skærpe-bov, hvorfor hun gav mig et par sko, svarede han på
bibelsk maner, at ?den der giver af sin knaphed, han skal få.?
Æret være hans minde og også til trøst for Atli Dams efterlevende.
Klaus-Henrik Jacobsen , der er megen tak skyldig for så godt et venskab
tværs over Nord-Atlanten.
Klaus H. Jacobsen.
