FORELDRAMYNDUGLEIKI
Hóast Jacob Vestergaard, landsstýrismaður, sigur við Sosialin, at ætlanirnar um at seta nýggja lóg í gildi um foreldramyndugleika í Danmark, bert eru politiskt tos , so verður í løtuni sambært Malene Vestergaard, spesialkonsulenti í danska Familju- og brúkaramálaráðnum, arbeitt við hesum í løtuni í ráðnum. M.a. var ein væl mannaður arbeiðsbólkur settur av danska familjuráðharranum í mars í fjør, har hagstarættardómarin Per Walsøe er formaður. Uppgávan hjá bólkinum var, at overveje, om reglerne om forældremyndighed og samvær (sum Landsstýrið at ætlar at leggja fyri Tingið, blðm.) er tidssvarende, samt om de i tilstrækkelig grad sikrer varetagelsen af barnets interesser og behov .
Í mai í ár gav bólkurin út álitið Barnets perspektiv , har m.a. hesi vandamál verða tikin upp í lógini frá 1995, sum føroyingar ætla at seta í gildi, og Malene Vestergaard upplýsir, at í løtuni situr ráðharrin Lars Barfoed saman við embætisfólki og orðar lógaruppskotið, sum væntandi verður viðgjørt í Fólkatinginum í november. Bólkurin hevur skrivað eitt tilmæli til nýggja lóg, men almenningurin hevur ikki atgongd til lógarfyrireikandi arbeiði, og tí er ikki greitt, um ráðharrin velur at leggja júst hetta lógaruppskotið fram. Malene Vestergaard upplýsir, at tað serliga er uppskotið um at døma fólk, ið eru egnað sum foreldur, at hava felags foreldramyndugleika eins og svensk og norsk lóg heimilar, ið kann elva til politiskt í kjak. Hetta ber ikki til í Danmark, sum nú er, tí felags foreldramyndugleiki er bert møguligur, um foreldrini eru samd.
Vit prenta nøkur av kritikkpunktunum, sum bólkurin setir fram í álitinum ímóti núverandi donsku lógini, ið Landsstýrið ætlar at seta í gildi fyri Føroyar.
-- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --
&Børneperspektivet fremgår i øvrigt ikke
tilstrækkeligt tydeligt af lovreglerne og kommer heller ikke klart nok til udtryk i myndighedernes
praksis. Særligt i forhold til reglerne om forældremyndighed er det blevet
anført, at disse ikke altid sikrer barnet et ligeværdigt samvær og dermed barnets krav
på begge sine forældre. Det er endvidere blevet kritiseret, at forældre især fædre
der fuldt ud er egnede til at tage sig af deres børn, fratages forældreansvaret, når der
anlægges retssag om ophør af fælles forældremyndighed&(s. 12)
... Der er ikke i dag adgang til at fastsætte samvær mellem barnet og andre personer,
der har nær tilknytning til barnet, f.eks. stedforældre, bedsteforældre eller søskende.
Lovgivningen i en række europæiske lande giver en sådan mulighed for at fastsætte
samvær&(s. 14)
&Udvalget mener endvidere, at hensynet til barnets bedste må indebære, at barnets selv inddrages,
i det omfang alder og modenhed tilsiger det, og at barnets perspektiv i en konkret sag i øvrigt
søges i øjenhøjde . Det bør være et lovfæstet princip, at hensynet til barnets egen mening
altid skal indgå&(s. 21)
&Udvalget mener, at børn altid bør have mulighed for at komme til orde vedrørende forhold, der
berører deres liv. Det afgørende bør ikke være børnenes alder og modenhed, men måden man
inddrager dem på&(s. 22)
&Udvalget har imidlertid overvejet efter norsk forbillede om der bør indføres en ny regel i
retsplejeloven, hvorved retten kan udpege en børnesagkyndig til at deltage i et forberedende
retsmøde&(s. 24)
&Det er flertallets opfattelse,
at det ikke alene bør være afgørende for spørgsmålet om fælles forældremyndighed, at
den ene forælder ikke ønsker, at den anden forælder har del i forældremyndigheden. En mulighed
for at dømme til fælles forældremyndighed, selv om den ene forælder ønsker forældremyndigheden
alene, kan føre til, at et samarbejdspotentiale kommer frem i lyset og må antages at
føre til, at flere konflikter løses mellem forældrene&(s. 26)
&Når forældrene flytter fra hinanden kommer ca. 9 ud af 10 børn til at bo
sammen med deres mor alene til dagligt& (s. 247)
