Samme dag som Dorete døde, kunne man læse følgende citat i Kristelig Dagblad:
” Sygdom er livets skyggeside, og borgerskab i sygdommens rige er tungt. Alle er født med et dobbelt borgerskab, et er i de raskes rige, et er i de syges. Selv om vi helst vil bruge det gode pas, bliver vi før eller siden- om så kun for en periode- nødt til at være borgere i det andet rige.” Det er den amerikanske forfatter Susan Sonntag, der her citeres, hun døde selv af en kræftsygdom.
Dette citat passer så godt på Dorete.
Hun blev for nogle år siden ramt af alvorlig sygdom, som med stor sandsynlighed ville følge hende resten af livet. Men selv om hun befandt sig i ´der syges rige´, evnede hun til det sidste at bevare sit borgerskab i de raskes.
På grund af sin åbenhed og kærlighed til naturen og menneskene, evnede hun at rumme alle os, der kendte hende og kom til at dele kærlighed med hende.
Kærlighed er et stort ord, men ikke for stort, for kærligheden findes overalt, uden at være forklaringen på al ting. Kærligheden søger ikke sit eget, og den bliver altid kun større af at blive delt. Det vidste Dorete.
Vi vil altid huske Dorete. Der vil komme tanker, følelser og oplevelser fremover, der vil sætte os i direkte kontakt med erindringer om hendes væremåde og hendes livssyn, og vi vil opleve en stor taknemmelighed for at have haft hende her.
Det føles som et stort privilegium at have været hende så nær, som jeg oplevede i lange tider, og ikke mindst i de sidste år.
Jeg sender de kærligste tanker til hende og til jer, som stod hende aller nærmest.
