John Rødgaard
--------
Vi har en lagmand, der har løjet, bedraget og begået magtmisbrug.
Derudover har har han opført sig socialt uacceptabelt, ignoreret sine egne eksperter og hånet 5.000 protest underskrifter, selv om han kun har ca. 6.000 tilhængere i hele verden.
Han indførte skattelettelser, som flytter ca. 1.000.000.000 kr. fra landskassen til de rige, inden loven bliver lavet om igen efter næste valg.
Det bliver nok ca. 670.000 kr. pr. dag!
Han har ansvaret for, at der spildes millioner på tåbelige skattefrie kørepenge.
Nu gjorde han sig så også til grin ved at at stå som en tigger. Hvis han selv troede på, at danskerne ville udbetale forlængst afskrevne penge for at finansiere skattelettelser til de rige her, er Kaj Leo simpelthen for dum. Hvilket da er en mulighed. Ellers er der disse to alternativer tilbage: Enten troede han, at den danske regering består af idioter, eller også har det siden valgkampens dage været ét stort skuespil i håb om, at vælgerne ikke kunne gennemskue ham. Pinligt.
Kaj Leo er lige nu den mest upopulære person i færøsk historie, som jeg kender til!
Selv Paul Watson bliver omtalt i blidere toner.
Jeg tvivler på, at Kaj Leo ved et valg lige nu ville få så mange stemmer, at han kom i lagtinget. Husk på at næsten 3.000 sambandsvælgere gav Kaj Leos politik den absolutte bundkarakter!
Og hvis vi holder fast i, at ca. 4.500 ud af 7.500 sambandsvælgere i følge Gallup er imod den nye lov, ville Sambandsflokkin ved at valg lige nu miste 5 af deres lagtingsmedlemmer!
Alt dette er Kaj Leo ligeglad med, så kort og godt:
KAJ LEO, DU ER EN SKAMPLET PÅ DEMOKRATIET.
DU ER SIMPELTHEN IKKE VÆRDIG TIL AT VÆRE LAGMAND.
VIL DU BEVARE DEN SIDSTE REST AF DIN ÆRE, SÅ GÅ AF!
Det sker selvfølgelig ikke. I lang tid kunne jeg ikke forstå, hvorfor Kaj Leo ville lade sig trække gennem sølet og miste sit gode navn og rygte.
Så fik jeg den eneste logiske forklaring serveret på et sølvfad: Kan Kaj Leo holde sig på hesten til næste valg, scorer han en særdeles fed understøttelse fra landet resten af sit liv!
At dette sker på bekostning af tusinder af menneskers velfærd generer vel ikke en mand, der i forvejen har løjet og bedraget!? Er der nogen, der ved, hvad en lagmandspension giver pr. år resten af livet, så fortæl det venligst! Jeg går i øvrigt ud fra, at denne pension ikke er omfattet af den nye lov!!
Kaj Leo ved selvfølgelig godt, at han ville blive slagtet ved et valg. Så han kræver disciplin af sine medløbere.
Der er 8 fra Folkeflokkin. De har fået deres politik igennem, så de er godt tilfredse. Herfra er der ingen hjælp athente.
Så er der Bill og Kári. De plejer at have rollen som klassens tykke dreng: Ingen tager dem alvorligt, og alle griner lidt af dem. Jeg tror, de ville stemme på hvemsomhelst og hvadsomhelst bare for at komme med i båden. Sådanne personer burde holde sig fra politik, og at give Kári en tillidspost er da helt til grin. Men det giver jo en god løn, og de har tilsyneladende en stor familie! Herfra er der heller ingen hjælp at hente.
Så er der Jenis og Jóna. De ved begge to, at de gør noget, som de ikke burde gøre. Den tynde undskyldning med, at det er bedre at være inden for murene og påvirke, har jeg hørt før. Det sagde Frits Clausen, formanden for det danske Nazi-parti under 2. Verdenskrig, også. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Et forræderi er et forræderi! Frit blev retfærdigvis behørigt straffet, da tingene blev normale igen. Det er måske ikke rigtigt overraskende, at Jenis og Jóna viste sig at være på det forkerte hold, men det kan jo være, at de ser lyset og finder den rette sti igen. Måtte de få den løn, de gør sig fortjent til!
Til sidst er der de 6 andre sambandsstøtter. De ved alle sammen, at de støtter en person, som 70-80% af vælgerne vil af med! Jeg kommer til at tænke på Nürnberg-processen. Her var nazi-toppens mest brugte sætning: “Jeg handlede efter ordre”. Den undskyldning gælder ikke i et demokrati. Disse 6 personer er valgt personligt og ikke på det foreliggende grundlag. Så ved at støtte Kaj Leo svigter de Sambandsflokkins vælgere. Hvilket selvfølgelig glæder Poul Michelsen, der kan se frem til at få 3 gratis mandater foræret til næste valg!
Skattelettelserne til de rige kommer som sagt til at koste 1.000.000.000 kr. Det vil ikke smitte positivt af på samfundet, for man øger ikke sit forbrug, når man i forvejen har for mange penge. Så på trods af, at eksperterne Kári, Atli og Ina kaldte det uforsvarligt og stærkt frarådede det, lavede Kaj Leo en beskatning af pensionen ved indbetalingen for at skaffe penge. Hvorfor frarådede eksperterne det?
Tjah, min datter har 2 bankkonti. Én til forbrug og én til opsparing. Da hun skulle bruge et større beløb, måtte hun tage det fra opsparingen. Det betyder selvfølgelig, at når hun skal bruge opsparingen, er der færre penge til rådighed. Det er samme princip og til at forstå. Min datter forstår det, vælgerne forstår det. Det er faktisk kun Kaj Leo, der ikke kan forstå det!
Det der er sket indtil nu er grimt nok, men det kan der rettes op på. For nu at gøre nazi sammenligningen færdig, var der den gang en leder, der var døv, dum og blind for alle advarsler. Han troede sig at vide mere end alle andre. Så han trodsede eksperterne og gennemførte noget makværk, som beredte hans folk mange store problemer.
Det vil også ske her, hvis PKA m.fl. bliver koblet ud til sommer. Det bliver Ragnarok og skaden vil være uoprettelig, som Kári, Atli og Ina gør opmærksom på. Det vil Sambandsflokkin aldrig blive tilgivet!
Så hvis de 6 medløbere vil redde deres ære og politiske liv, er det ved at være sidste udkald. Det er jeres chance at gå fra at være medskyldige, til at blive helte! Og det vil helt sikkert blive belønnet. Jeg vil gerne love at stemme på den, den leverer den afgørende stemme!
Gør jeres pligt og hjælp landet: Stop Kaj Leo, inden det er for sent!
P.S. Til fagforeningerne: Rok jer ikke en tomme! Hvis medløberne ikke har modet, er en strejke sidste håb!