Jørn Astrup Hansen
?????????????????
På FØROYA BANKIs generalforsamling i marts måned fandt bankens bestyrelse anledning til at undre sig over, at landsstyret i 2000 havde et milliardbeløb indestående i Landsbanken til en rente af formentlig omkring halvdelen af, hvad de færøske pengeinstitutter kunne have givet.
Dette udsagn ønskede finansministeren efterprøvet af en statsautoriseret revisor. Intet mindre. Nu foreligger så resultatet af revisorens undersøgelser. Det fremgår af revisorens redegørelse, at Landskassen i 2000 havde et indestående på 1,7 mia. kr. i Landsbanken til en rente af 3,1 pct. p.a. Midler af denne størrelsesorden kunne landskassen gennem et hvilket som helst færøsk, eller dansk, pengeinstitut have placeret i pengemarkedet, hvor der i 2000 noteredes rentesatser omkring 5 pct. p.a. lidt afhængigt af bindingsperioden.
Efter at revisoren nu har gransket det, som alle med interesse for finansielle forhold hele tiden har vidst, kan det således fastslås, at landskassen i 2000 kunne have placeret sin likviditet gennem de kommercielle pengeinstitutter til en merrente på ca. 1,75 pct. p.a. Landsstyret er således gået glip af 30 mio. kr. Om det er lidt eller meget, overlades til læserens bedømmelse.
De 30 mio. kr. svarer i øvrigt - ikke særligt overraskende - meget vel til den fortjeneste, som Landsbanken i år 2000 havde af at administrere landskassens likviditet. En fortjeneste, som Landsbanken vel at mærke havde uden at påtage sig nogen som helst risiko. Landsbanken placerer nok landskassens likviditet, men det sker rigtignok for landskassens regning og risiko.
Landsbanken beregnede sig i 2000 en fortjeneste på 30 mio. kr. på en enkelt kunde - landskassen. Forholdet skal ses i lyset af, at de samlede omkostninger ved at drive Landsbanken beløb sig til 4,6 mio. kr. Ikke så sært, at Landsbanken havde overskud, og ikke så sært, at Landsbanken gerne ser, at også andre institutter ved lov pålægges at anvende Landsbanken.
Finansministeren trøster sig med, at Landsbankens overskud, som i øvrigt ikke beskattes, vel sagtens tilhører landskassen, der antages at "eje" den egenkapital, der indestår i Landsbanken. Revisoren, og ministeren, kommer således frem til den konklusion, at når forrentningen af landskassens indlån tillægges Landsbankens overskud, så er det samlede afkast netop tilfredsstillende.
Det er en ny måde at opgøre renteafkastet af et pengeinstitutindlån på. Hvis fremgangsmåden har generel gyldighed, må man imidlertid anbefale finansministeren at placere landskassens likviditet i FØROYA BANKI. Det ville - med den anvendte beregningsmetode - have givet landskassen et anderledes højt afkast af likviditeten! Ikke blot i 2000 - men i hvert af de 5 år, der er omfattet af revisorens undersøgelse.
