Nú tað lækkar móti endanum av COP15 fundinum í Keypmannahavn, eru ríkis- og stjórnarleiðarar fyri uml. 130 av heimsins londum, farnir á fund fyri at vita, um tað ikki ber til at semjast um eina avtalu á veðurlagsøkinum. Útlitini at fáa eina avtalu undir land, verða mett at vera hampiliga góð, men enn eru nakrar forðingar, sum greiða má fáast á.
Samráðst verður enn um tann føroyska partin av veðurlagsavtaluni. Í hesum sambandi handaði løgmaður danska forsætismálaráðharranum bræv, har hann m.a. legði stóran dent á føroysku sjónarmiðini.
Í gjárkvøldið var løgmaður til døguða hjá Drotningini saman við nógvum av heimsins leiðarum. Løgmaður nýtti høvi at skifta orð við Angela Merkel, Prins Albert av Monaco, Mohamed Nasheed ríkisleiðari í Maldivunum, Hillary Clinton og mong onnur. Hetta var fyrstu ferð, at so nógvir stjórar- og ríkisleiðarar hava verið til døgurða hjá drotningini.
Her skrivið, sum løgmaður sendi danska forsætisráðharranum:
?Vi har fra færøsk side arbejdet meget intenst med vores klimapolitik de sidste par år.
I sidste uge vedtog Lagtinget enstemmigt et beslutningsforslag, som bl.a. indeholder vores
reduktionsmål på mindst 20 % i perioden 2010 til 2020 i forhold til 2005 niveauet, og vores
handlingsplan for at opnå reduktionsmålet er udarbejdet.
Allerede i maj måned fremsendte vi vores ønsker til den danske regering om, hvad vi ønskede at få med i den kommende internationale klimaaftale. Vi har siden på møder og i vores videre korrespondance med den danske regering gentaget vores ønsker om synlighed
i aftalen.
Nu, hvor forhandlingerne om en klimaaftale er kommet ind i en afgørende fase, har vi ved flere lejligheder drøftet vores ønske med klima- og energiministeren, men situationen forekommer helt fastlåst under henvisning til en kollektiv beslutning, som er truffet i Regeringens klimakonferenceudvalg sidst i november. En beslutning, som vi kun har modtaget mundtlig orientering om.
I drøftelserne de seneste dage har det desværre kun været muligt at opnå forståelse for en meget generel tekst, som desværre ikke imødekommer vores ønske om at medtage vores kvantitative reduktionsforpligtelse. Dette vækker stor undren, navnlig fordi det fra mange
lande er et grundlæggende ønske under de internationale forhandlinger om at få flere lande til at udmelde deres kvantitative målsætninger. Som vi forstår den danske problemstilling, så er den en ? efter vores opfattelse ? fuldstændig ugrundet ængstelse for, at Danmark skal
hæfte økonomisk for en eventuelt manglende færøsk opfyldelse af vores klimamål. Hvis dette skulle volde den danske regering problemer, så kan jeg indestå for, at opfylder vi ikke vores reduktionsforpligtelser, så skal vi selv udrede mulige finansielle forhold i den
henseende.
Jeg skal derfor anmode dig om at drage omsorg for, at vores krav m.h.t. at synliggøre Færøerne, og at Færøernes reduktionsforpligtelser på mindst 20 % i 2020 kommer til at fremgå i den kommende klimaaftale, som fremlægges nu på fredag.
